Da McLaren lancerede F1’eren i 1992 var den V12-motoriserede bil med plads til tre personer ulig noget andet, som verden endnu havde set.

BMW V12-motoren var placeret umiddelbart bag bilens tre sæder, og til at tøjle de over 600 hk kom F1 med en seks-trins manuel gearkasse.

Da F1 samtidig kun vejede lige over 1100 kg, var der lagt i kakkelovnen til ekstreme præstationer.

Den Gordon Murray-udviklede hyperbil slog da også senere rekorden som den hurtigste serieproducerede bil, da modellen med Andy Wallace bag rattet kørte 386,7 km/t på Volkswagens testbane i Ehra-Lessien.

Ingen anden gadebil havde nogensinde kørt så hurtigt, og faktisk stod McLaren F1’erens rekord helt frem til 2005, da en Bugatti Veyron EB 16.4 formåede at køre 408 km/t, hvilket var nok til, at Veyron kunne overtage den særlige titel som værende verdens hurtigste bil.

Hvor McLaren F1 var skelsættende i 1990’erne, var Veyron op gennem 2000’erne med til at flytte grænserne for, hvad man kunne få en bil godkendt til offentlige veje til at præstere.

Volkswagen-ejede Bugatti præsenterede forskellige konceptbiler i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne, og fælles for dem var, at de var udstyret med enorme motorer.

Da Volkswagen i 2001 endeligt besluttede sig for at sætte Veyron i produktion, endte der efter en periode med flere forsinkelser med at gå fire år, før produktionen af bilen gik i gang i september 2005.

Men så fik resten af bilverdenen også noget at tænke på. Veyron EB 16.4 kom med en 8,0-liters 16-cylindret motor, som ydede 1001 hk og 1250 Nm.

Det var nok til at sende hyperbilen fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder og hele vejen til topfarten på 408 km/t.

Går du med en stille drøm om at køre i en solid SUV om vinteren og en rap lille sportsvogn om sommeren, kan det være denne artikel om sæsonleasing lige er noget for dig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------