Kom tørskoet gennem vinteren: Fem leasingbiler til lavpris

Skift den gamle øse ud med en spritny bil for ned til 1595 kroner om måneden - men husk at læse betingelserne grundigt. Her er fem leasingbiler med en månedlig ydelse under 2000 kr.

Den lille Fiat 500 har for nylig fået et facelift, og den kan nu leases for små 1800 kroner om måneden. (Arkivfoto: Polfoto/Morten Langkilde)
Den lille Fiat 500 har for nylig fået et facelift, og den kan nu leases for små 1800 kroner om måneden. (Arkivfoto: Polfoto/Morten Langkilde)

Der er årstider, hvor det er mindre svært at overtale sig selv til at springe på cyklen eller at gå til og fra busstoppestedet, når arbejdet kalder. Men med sidste uges skift til vintertid er det for alvor blevet tydeligt, at vi går den mørke tid i møde, og så er det pludselig blevet noget mere attraktivt at kunne sætte sig ind i en bil, som bare kan fragte én tørskoet fra A til B.

Se også: Militærbil til gaden: Modstår skud og tanker 150 liter

Det er dog i meget få tilfælde, at en bil viser sig at være en god investering, når man udelukkende ser på det økonomiske aspekt, så her giver vi dig fem bud på en bil til næsten samme pris som et månedskort til bussen.

Toyota Aygo (x-cite)

Toyota Aygo har masser af udstyr. (Foto: PR)
Toyota Aygo har masser af udstyr. (Foto: PR)
 

Den lille Toyota har fem døre og en 1-liters motor med tre cylindre, som kører op til 26 km/l. Aircondition, kørecomputer, multifunktionsrat og fjernbetjent centrallås er en del af pakken.

Månedlig ydelse: 1795,-
Førstegangsydelse: 995,-
Km pr. år: 15.000
Løbetid: 36 mdr

Fiat 500 (Star)

Fiat 500 er netop kommet i en faceliftet version (Foto: PR)
Fiat 500 er netop kommet i en faceliftet version (Foto: PR)
 

Den smarte Fiat 500 med tre døre er netop kommet i en faceliftet version med en lille 60-hestes motor med kun to cylindre. Den klarer op til 26 km/l. Aircondition, fjernbetjent centrallås, elruder og musikanlæg med seks højtalere er standardudstyr.

Se også: Må motorcykler køre mellem biler i kø? Her er svaret

Månedlig ydelse: 1795,-
Førstegangsydelse: 4995,-
Km pr. år: 10.000
Løbetid: 36 mdr

Volkswagen Up! (High Up!)

Volkswagen Up er stadig Danmarks mest populære bil. (Foto: Peter Leth-Larsen)
Volkswagen Up er stadig Danmarks mest populære bil. (Foto: Peter Leth-Larsen)
 

En af de mest solgte biler på det danske marked i dette årtusinde er Up! fra Volkswagen. Den kan leases i en version med fem døre, tre cylindre og 75 hk, som klarer lidt over 24 km/l. Kørecomputer, aircondition, elruder, læderrat og navigationsanlæg er med i prisen.

Månedlig ydelse: 1799,-
Førstegangsydelse: 15.000,-
Km pr. år: 15.000
Løbetid: 36 mdr

Peugeot 108 (Active)

Peugeot 108 har et forbrug på ca. 26 km/l. (Foto: PR)
Peugeot 108 har et forbrug på ca. 26 km/l. (Foto: PR)
 

Også i Peugeots mindste model finder vi en 5-dørs version med en 3-cylindret motor. Denne udgave har 69 hk og et teoretisk forbrug på 26 km/l. Med i pakken får du blandt andet elruder, fjernbetjent centrallås, kørecomputer, musikanlæg og aircondition.

Se også: Ny Mini Cabriolet: Smider toppen i en fart

Månedlig ydelse: 1795,-
Førstegangsydelse: 995,-
Km pr. år: 15.000
Løbetid: 36 mdr

Opel Karl (Enjoy)

Opel Karl er en helt ny model, som med fem sæder skiller sig ud fra konkurrenterne. (Foto: AP/Martial Trezzini))
Opel Karl er en helt ny model, som med fem sæder skiller sig ud fra konkurrenterne. (Foto: AP/Martial Trezzini))
 

Den nye 5-dørs mikrobil fra Opel skiller sig ud i feltet ved at have plads til fem personer og fartpilot som standard. Den 3-cylindrede motor leverer pæne 75 hk, men det teoretiske forbrug er det laveste blandt de fem mikrobiler med blot 22 km/l. Desuden omfatter standardudstyret blandt andet fjernbetjent centrallås, kørecomputer, elruder og højdejusterbart rat.

Månedlig ydelse: 1595,-
Førstegangsydelse: 9995,-
Km pr. år: 15.000
Løbetid: 36 mdr

Tjek betingelserne
Det er naturligvis altid vigtigt at undersøge betingelserne nøje, før man binder sig til en aftale, som trods alt varer længere end blot vinteren over, og særligt i forhold til leasing kan der være store forskelle på kontrakterne. Eksempelvis er der store forskelle på, hvor mange kilometer, du må køre, og hvad du skal lægge i førstegangsydelse.

Se også: Skal tryne Tesla: 1000 heste i elektrisk Aston Martin

Også kravene til bilens stand ved tilbagelevering varierer fra selskab til selskab, så hvis du overvejer at lease en bil, skal du bruge god tid på at undersøge vilkårene. Vær opmærksom på, at købelovens forbrugerbeskyttelsesregler ikke gælder for privatleasing, fordi du ikke køber bilen.

31 kommentarer
Vis kommentarer