Længe ventet mini-SUV: Nu løfter Audi sløret for Q2

Audis Q-familie har fået en lille ny i flokken – Q2 er navnet på den kompakte SUV, der lander i Danmark senere på året

Audi Q2 forventes introduceret på det danske marked i sensommeren 2016. (Foto: PR)
Audi Q2 forventes introduceret på det danske marked i sensommeren 2016. (Foto: PR)

Audi har netop præsenteret den nye Q2 på biludstillingen i Geneve. Den kompakte SUV kan fås med quattro-firehjulstræk og motorer fra 116 hk til 190 hk, og bilen har med særlige visuelle kendetegn fået sin egen karakter i Q-familien.

Se også: Årets bil i Europa 2016: Se vinderen af den prestigefulde pris

Det er blandt andet på fronten, hvor den højtplacerede kølergrill i ottekantet design og det store luftindtag sørger for en stærk fremtoning, mens den flade faldende taglinje udmunder i C-stolper med elementer i kontrastfarve, som skal være med til at understrege Q2-modellens sportslige egenskaber.

Teknologier fra luksusklassen
Foruden Audi virtual cockpit og head-up-display kommer også førerassistentsystemerne til Audi Q2 fra luksusklassen – blandt andet med et system der registrerer kritiske situationer i forhold til andre biler og fodgængere, der krydser vejen foran bilen, og systemet starter selv en opbremsning, hvis det er nødvendigt.

Audi Q2 forventes introduceret på det danske marked i sensommeren 2016. (Foto: PR)
Audi Q2 forventes introduceret på det danske marked i sensommeren 2016. (Foto: PR)
 

Desuden er mulighed for både adaptiv fartpilot, køassistent, vognbaneskiftassistent, vejskilteassistent samt parkeringsassistent i Audi Q2.

Brug nettet på farten
Et vigtigt konkurrenceparameter blandt de nyeste bilmodeller er ”connectivity” - altså opkobling. Og på dette punkt står Audi ikke tilbage. Q2 indeholder blandt andet et Wi-Fi-hotspot, der giver mulighed for at surfe og streame med bærbare apparater.

Se også: Grønnere end en mikrobil: Hybrid-version af Audi Q7 til Danmark

Desuden kan man bruge en række onlinetjenester fra Audi, og takket være det faste SIM-kort i bilen kan man gå på nettet i de fleste europæiske lande, hvor mobiltelefoner med iOS- eller Android-styresystemer kan kobles sammen med bilen via Audi smartphone interface.

Praktisk fra A til Q
Audi Q2 lever med en høj indstigningshøjde, et godt overblik og et stort bagagerum på 405 liter op til de grundlæggende praktiske krav til en SUV. Inde i kabinen er førerens siddeposition i forhold til rattet dog relativt lav som i en af sedan-modellerne fra Audi.

Audi har endnu ikke offentliggjort danske priser på den mindste model i Q-klassen. (Foto: PR)
Audi har endnu ikke offentliggjort danske priser på den mindste model i Q-klassen. (Foto: PR)
 

Som ekstraudstyr fås praktiske løsninger som fx en elektrisk bagklap eller et tredelt bagsæde med hul til skiene.

Fra lanceringen vil Q2 være tilgængelig med seks forskellige motorer. Det drejer sig foruden en 1-liters trecylindret TFSI-motor om to firecylindrede benzinmotorer på henholdsvis 1,4 og 2,0 liter. Desuden er der tre firecylindrede dieselmotorer med en slagvolumen på 1,6 og 2,0 liter. Ydelsen ligger mellem 116 hk og 190 hk.

Se også: FDM advarer: Alvorlige fejl i hver anden slutseddel

I forbindelse med den kraftigste TDI-motor og 2.0 TFSI-motoren anvendes en nyudviklet dobbeltkoblingsgearkasse med en ny type olieforsyning og reduceret friktion. Begge disse motorer er som standardudstyr kombineret med det permanente quattro-firehjulstræk.

Audi Q2 forventes introduceret på det danske marked i sensommeren 2016.

Tyngdekraften er sat ud af spil i den nye film fra Opel. (Foto: Opel/YouTube) Bilnyheder - 26. feb. 2016 - kl. 19:49 Drømmebilen fra Opel: Se den spektakulære reklame

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere