Leasing: Brugte biler hitter stort

Jysk firma har specialiseret sig i leasing af brugte biler - særligt mikrobilerne hitter blandt de unge

Brugte biler - særligt mikrobiler - er populære som leasingbiler hos danskerne. (Foto: PR)
Brugte biler - særligt mikrobiler - er populære som leasingbiler hos danskerne. (Foto: PR)

Leasing bliver ofte forbundet med store firmabiler, og langt de fleste er splinternye. Men hos virksomheden BMC Leasing i Horsens har man satset på leasing af biler i alle størrelser og prisklasser, og så er de fleste af dem kørt til, som man siger.

Se også: Nu vil bilforhandlere have erstatning fra Volkswagen  

Der er med andre ord tale om biler, der som regel allerede har været en tur på vejene som leasingmodel, men som hos BMC Leasing får en ekstra tur i manegen til en billigere pris. Det forklarer Jan Lorenzen, der er direktør i virksomheden.

- Der kan være mange penge at spare ved at lease en brugt bil frem for en ny. Umiddelbart vil jeg vurdere, at man kan spare omkring 30-40 procent på den månedlige ydelse og ligeledes ca. 40 procent på førstegangsydelsen.

Ens vilkår giver tryghed
Interessen for de brugte leasingbiler har været støt stigende de senere år. For tre år siden havde virksomheden 700 biler i flåden, men nu er man tæt på 2.000 biler, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

- Vi udleverer cirka 100 biler hver måned, og det er altså primært brugte biler, som vi henter i Tyskland og Spanien samt fabriksnye mikrobiler som Opel Karl og VW UP, fortæller Jan Lorenzen.

Se også: 5 lynhurtige mini-biler der imponerer  

Kontrakterne er ens, uanset om man ønsker en fabriksny eller en brugt bil, så der er fuld tryghed og økonomisk overblik, når man leaser.

En af fordelene ved de brugte modeller – foruden den lavere pris – er, at der allerede er almindelige brugsspor, så selvom man naturligvis skal tage vare på bilen, behøver man ikke frygte for en stor regning, når man leverer bilen tilbage.

- Vi har ikke haft en eneste konflikt med vores kunder omkring bilens stand, når den kommer retur. En fordel ved at brugt-lease er jo, at vognen i forvejen har de almindelige brugsspor, så man behøver ikke være så øm overfor bilen, som når man leaser en helt fabriksny vogn, lyder det fra BMC-direktøren.

Bil efter behov
En af de primære kundegrupper hos det jyske firma er unge studerende, som har brug for en lille bil at komme rundt i. Mikrobilerne tegner sig således for op mod 60 procent af den samlede leasing hos Horsens-virksomheden.

Se også: Nyt design og mere power til Toyota GT86  

Men takket være fleksible vilkår er der også mange andre, der er interesserede i at lease de brugte biler.

- Allerede efter tre måneder kan man opsige aftalen. Det koster blot en måneds leasingydelse at komme ud af kontrakten. Det vil sige, at vores koncept egner sig rigtig godt til personer, der ikke kender tidshorisonten for deres bilbehov, men som gerne vil have en bil her og nu uden at risikere at miste en masse penge, siger Jan Lorenzen.

Se også: Derfor elsker din hund at køre bil  

Han nævner, at det blandt andet kan være ældre mennesker, der ikke ved, hvor længe de kan eller må køre bil endnu, men også folk ansat i vikariater eller som udstationerede nyder godt af de fleksible leasingvilkår.

Bilen har 20 hestekræfter og en topfart på 65 kilometer i timen, så det tager sin tid at køre jorden rundt. (Foto: Dirk og Trudy Retger) Bilnyheder - 21. mar. 2016 - kl. 18:00 Ægtepar kører jorden rundt – i en 100 år gammel bil  

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere