Megabøde på vej: BMW straffet for alvorlige sikkerhedsfejl

Flere tilfælde af fejl i sikkerheden og manglende reaktion fra BMW udløser nu en kæmpebøde fra de amerikanske myndigheder

Mini Cooper er med sit klassiske design en populær model både i Europa og USA. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Mini Cooper er med sit klassiske design en populær model både i Europa og USA. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Hvis der er nogen, man som bilproducent ikke ønsker at blive uvenner med, så er det de amerikanske myndigheder. Det har senest Volkswagen med hele dieselskandalen måttet sande. Men nu er det et andet bilmærke fra vores tyske naboer, som tiltrækker sig myndighedernes opmærksomhed.

Trods en stor motor og et dynamisk design fik Dodge Charger Daytona aldrig den store succes på racerbanerne. (Foto: PR) Bilnyheder Unik racer fundet i lade efter 40 år: Så meget er den værd i dag  

Det er amerikanske National Highway Traffic Safety Administration – forkortet NHTSA – der har kastet sig over BMW og det BMW-ejede mærke Mini med en gedigen bøde på 20 millioner dollar og en lang række krav, som den tyske bilproducent skal leve op til. Sker det ikke, bliver bøden fordoblet, skriver NHTSA i en pressemeddelelse.

Dumpede sikkerhedstest
Sagen begyndte i oktober 2014, hvor en Mini Cooper dumpede en crashtest, som skulle afgøre, om bilen levede op til minimumskravene på det amerikanske marked. Ifølge BMW skyldtes resultatet dog, at bilen var opgivet med en forkert vægt, og at den sagtens ville kunne bestå testen, hvis vægten blev angivet korrekt.

I 2009 forulykkede denne Bugatti Veyron i en saltvandssø i USA. Nu har retten dog slået fast, at det ikke var en ulykke. (Foto: Chris Paschenko) Bilnyheder Dræbte sin Veyron i en sø – her er straffen  

Firmaet gik med til at kalde alle de berørte modeller på markedet tilbage og få angivet en korrekt vægt og at gennemføre en service-kampagne, hvor alle modellerne skulle udstyres med yderligere beskyttelse mod sidekollisioner.

Dumpede sikkerhedstest - igen
I juli 2015 – knap et år efter den mislykkede crashtest – gennemførte NHTSA endnu en test med den korrekte vægt. Men endnu en gang dumpede den kompakte Mini Cooper. Samtidig erfarede de amerikanske myndigheder, at BMW endnu ikke havde taget hul på den service-kampagne, som virksomheden var gået med til et år forinden.

Den ikoniske 9-3-model fra Saab skal med en elmotor under hjelmen sendes til Kina i 150.000 eksemplarer. (Foto: PR) Bilnyheder Elektrochok: Gigantordre vækker svensk bilmærke til live  

- Kravet om at gennemføre tilbagekaldelserne og informere kunderne så hurtigt som muligt, når en defekt eller manglende overholdelse af regler konstateres, er et fundamentalt element i vores system for at beskytte trafikanterne. Disse krav må og skal overholdes, lyder det fra NHTSA-administrator Mark Rosekind i pressemeddelelsen.

- For anden gang på tre år er BMW nu blevet straffet for ikke at leve op til deres forpligtelser. Firmaet er nødt til at bruge denne anledning til at reformere deres procedurer og kulturen, så sikkerheden får den prioritet, der er nødvendig, mener repræsentanten for myndighederne.

Stor bøde kan fordobles
Bøden på de i alt 40 millioner dollar – svarende til ca. 275 millioner kroner – dækker over en kontant bøde på 10 millioner dollar samt et krav om, at firmaet skal bruge mindst lige så mange penge på at leve op til myndighedernes krav, så BMW i første omgang må punge ud med 20 millioner dollar.

I skovene nær Atlanta i USA får den gamle Porsche 911 lov til at afreagere med racerkører Leh Keen bag rattet. (Foto: Clint Davis) Bilnyheder Porsche på dybt vand: Sådan har du ikke set en 911 før  

Klarer de ikke at leve op til kravene – eller sker der andre fejl på sikkerhedsområdet – vil beløbene blive fordoblet, så det samlede beløb altså kan ende på 40 millioner dollar.

Den danske importør af BMW og Mini har ingen kommentarer til sagen.

Chaufføren når heldigvis at flygte fra bilen, før den bliver torpederet. (Foto: Jukin Video) Bilnyheder Vild video: Bil smadret af tog – kører videre som om intet var hændt  

1 af 2 På det amerikanske marked har det BMW-ejede bilmærke nu problemer med myndighederne. (Arkivfoto: Jens Dresling)
2 af 2 Mini Cooper er med sit klassiske design en populær model både i Europa og USA. (Arkivfoto: Jens Dresling)
28 kommentarer
Vis kommentarer