Minibil til samme pris som en mikro

Med omhu kan du rykke en klasse op og finde en næsten ny minibil til samme pris som en ny mikro. Vi viser vejen

Udvalget af let brugte minibiler med et par år på bagen er pænt. Du kan finde fine eksemplarer af for eks. Opel Corsa, Ford Fiesta Peugeot 208 omkring 100.000-110.000 kr. Skoda Fabia og VW Polo holder brugtprisen bedre og er dermed ikke så stærke alternativer til en ny mikrobil. Foto: Christian Schacht
Udvalget af let brugte minibiler med et par år på bagen er pænt. Du kan finde fine eksemplarer af for eks. Opel Corsa, Ford Fiesta Peugeot 208 omkring 100.000-110.000 kr. Skoda Fabia og VW Polo holder brugtprisen bedre og er dermed ikke så stærke alternativer til en ny mikrobil. Foto: Christian Schacht

Selv om budgettet ligger i omegnen af 100.000 kr., og du gerne vil have et vist albuerum, behøver du ikke krympe dig sammen i en mikrobil.

Der findes nemlig alternativer.

I takt med, at nye minibiler er faldet i pris, og konkurrencen over en kam er skærpet i miniklassen, findes der nemlig en række alternativer, som er tæt på prismæssigt.

- Mange har en opfattelse af, at mikrobilerne typisk ligger i 85.000 kr. Men det er ikke korrekt. De nye, som sælges, koster 112.000 kr. i gennemsnit. Og så findes der altså en række andre muligheder, hvis man vil have en bil, hvor der er plads til mere end en kasse øl i bagagerummet, siger Jan Lang, som er analytiker på Bilbasen.

Du kan få en Renault Clio fra 2016 med 16.000 km på tælleren til godt 110.000 kr. Foto: Jens Overgaard
Du kan få en Renault Clio fra 2016 med 16.000 km på tælleren til godt 110.000 kr. Foto: Jens Overgaard
 

Hvis vi isoleret ser på den populære VW Up, er gennemsnitsprisen endda 125.000 kr.

Således kan du få en Renault Clio Autentique fra 2016 med 16.000 kørte kilometer til godt 110.000 kr., eller en Opel Corsa Enjoy 2015 med 39.000 kilometer på tælleren til 105.000 kr.

Men du kan også få en Peugeot 208 1,0 Active årgang 2016 med 10.000 kørte km til 103.000 kr. eller en Nissan Micra 1,2 Visia fra sidste generation, som ligger mellem mikro- og miniklassen, til 73.000 kr. for en 2015’er med 19.000 km på klokken.

Mini eller mikro

  • Tænk over, at en mikrobil med udstyr og lak hurtigt kan løbe op over 100.000 kr.
  • Vær ikke bange for alternative farver, du kommer af med dem igen.
  • Biler med aircondition er lettere at komme af med.
  • Der er mange tilbud i miniklassen, som kan nærme sig prisen på en mikrobil
  • Biler op til 30 mdr. med lavt kilometertal er reelle alternativer.
  • Hold øje med brugte minier med fortsat fabriksgaranti, som kan være to, tre, fem eller syv år.

En mulighed er også en Peugeot 208 fra 2016 med 10.000 km på klokken til 103.000 kr. Foto: Peugeot
En mulighed er også en Peugeot 208 fra 2016 med 10.000 km på klokken til 103.000 kr. Foto: Peugeot

Gør et kup: Her sparer du mest når du køber brugtbil

Prisknæk ved fire år
Jan Lang peger på, at han er gået efter næsten nye biler, der på den front altså er reelle alternativer til en ny mikrobil.

- Det er biler, som er maks. 30 måneder gamle, og på den måde får man i mange tilfælde nybilsgarantien med, siger Jan Lang med henvisning til garantier, som oftest er to eller tre år - og ved de koreanske mærker op til fem eller syv år.

Minibilerne får et pris-knæk efter 48 måneder, hvor mange er landet omkring 50.000 kr.

- Men så er der altså også tale om en rigtig 'brugt' bil, hvor man skal indstille sig på ekstraudgifter, siger analytikeren.

Afskrivningen på en minibil er procentvis også mindre end på en mikrobil.

Men i kroner og ører lander det typisk i omegnen af samme beløb.

En Citroën C3 1,6 Blue Seduction HDI fra 2016, der har kørt 22.000 km, kan fås for 115.000 kr. Foto: Citroën
En Citroën C3 1,6 Blue Seduction HDI fra 2016, der har kørt 22.000 km, kan fås for 115.000 kr. Foto: Citroën
 

Bredere rammer
Netop det seneste år er de nyere brugte minibiler og visse mikrobils-modeller faldet mere end før.

Det skyldes ifølge Jan Lang, at udbuddet af brugte er vokset, mens forhandlerne i højere grad har indrettet markedet efter konkurrencen fra privatleasing.

Nogle modeller holder dog brugtprisen så godt, at det ikke er god forretning at købe modellen, med mindre du bare vil have en sådan.

Det gælder for eks. VW Polo, der har samme status som VW Up, og holder et meget højt niveau.

Rammerne er for øvrigt bredere, hvis du falder over et godt tilbud på enten en mini- eller mikrobil.

Her sker der ikke noget ved at købe modeller i hidsige farver eller tofarvet lakering.

Det er nemlig tilladt i de mindre klasser, hvor du også kan komme af med bilen igen efter nogle år uden ekstra tab, fordi der fortsat er købere til bilerne, selv om farven er speciel.

Modeller som Renault Clio og Seat Ibiza har også den fordel, at de sammen med Skoda Fabia kan fås som stationcars.

- Det giver flere muligheder. Stationcars i miniklassen giver nemlig en rigtig god pladsudnyttelse, siger Jan Lang.

Eller hvad med en Opel Corsa 1,4 Enjoy fra 2015 med 39.000 km’s kørsel, der koster 105.000 kr. Foto: Opel
Eller hvad med en Opel Corsa 1,4 Enjoy fra 2015 med 39.000 km’s kørsel, der koster 105.000 kr. Foto: Opel
 

Ny som alternativ
Du kan også kigge op af og gå efter en helt ny mini.

Her kan du f.eks. få den nye kraftigt faceliftede Toyota Yaris med tre døre, 69 hk benzinmotor og sikkerhedspakke, der blandt andet indeholder automatisk nødbremse, vejstribealarm og automatisk op- og nedblænding af forlygter til 116.000 kr. plus lev.

Du kan dog bruge nogle ledetråde, hvis du er i tvivl.

Niels Grøftehauge, der er analytiker på Bilpriser.dk peger på, at det i sidste ende handler om rammerne for behov og prismuligheder.

- De fleste, som kører i mikrobilerne, er for det meste én person ombord, og især mange kvinder er glade for de små biler. Man skal især være opmærksom på, at alt er billigere i en mikrobil, siger Niels Grøftehauge, der bl.a. peger på brændstof, vedligeholdelse og forsikring.

- Men det er klart, at hvis man har større børn, som ikke kan være i mikrobilen, kan man have nogle overvej-elser, siger Niels Grøftehauge.

Han vil dog ikke ubetinget købe en brugt minibil, men mere rettet blikket mod en ny. Især set i lyset af, at priserne er faldet.

- Hvis man står med en brugt minibil til 100.000 kr., og du kan få en ny model til 135.000 kr, som for. eks en Citroën C3 med 82 hk benzinmotor, så ville jeg bede banken om at løfte de sidste 35.000 kr. Men sagen er selvfølgelig den, at banken ofte siger, at man kun har lov til at låne for et vist beløb, lyder det fra Niels Grøftehauge.

Bilpriser.dk har udarbejdet flere analyser, som kan hentes på sitet bilpriser.dk, og hvor man kan se eksempler på flere bilmodeller, og hvad man skal være opmærksom på.

 

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.