Minister mister tålmodigheden: Alle VW-modeller skal undersøges

Skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabet – nu har den tyske regering fået nok og kræver både benzin- og dieselbiler undersøgt

Sådan udviklede VW-skandalen sig

Skandalen i den tyske Volkswagen-koncern vil tilsyneladende ingen ende tage. Bedst som snydesoftwaren i millioner af dieselbiler var kommet lidt på afstand, blev det i denne uge afsløret, at der sandsynligvis også er fusket med udledningen af CO2 – og dermed brændstofforbruget - i op mod 100.000 af koncernens benzinbiler.

Dyrere for danske bilejere
Den nye afsløring har fået den tyske regering til at sætte foden ned og kræve, at samtlige biler – uanset typen af motor – bliver undersøgt. Det er meldingen fra den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, ifølge avisen Berliner Morgenpost, og således ser skandalen ud til at blive både mere omfattende og langt dyrere for VW end først antaget.

Volvo XC90, der som den første SUV i historien er nomineret til Årets Bil i Danmark, går som varmt brød i USA. (Foto: PR) Bilnyheder Det ruller for Volvo: Derfor stiger salget vildt

Testen skal ikke kun omfatte udledningen af NOx, der hidtil har været i fokus, men altså også udledningen af CO2, som samtidig er en indikator for, hvor langt bilerne kører på literen. Dermed kan undersøgelsen vise sig også at få konsekvenser på det danske marked i fremtiden, idet ejerafgiften jo fastsættes ud fra bilernes brændstofforbrug.

En koncern i økonomisk krise
Allerede nu har Volkswagen tabt over en tredjedel af kursværdien, siden skandalen begyndte, og en bøde fra de amerikanske myndigheder på langt over 100 milliarder venter samtidig i horisonten. Samtidig stiger beløbet, der skal bruges til at udbedre de mange millioner biler, der er omfattet af skandalen, dag for dag.

Yamahas robot skal være med til at øge sikkerheden for motorcyklister. (Foto: PR) Bilnyheder Her styrer robot motorcykel helt selv

Men VW-koncernen slipper ikke her. Transportministeren fortæller samtidig, at regeringen agter at tvinge Volkswagen til også at betale de miljøafgifter, som de i årevis har nedbragt eller helt undgået ved at snyde.

Den nye udmelding fra ministeren er uden tvivl den hårdeste hidtil i sagen, men der er trods alt også tale om en af landets største arbejdsgivere med mere end 700.000 medarbejdere, så formålet med den kontante udmelding er naturligvis, at der snart kommer styr på sagerne, så den vigtige bilindustri atter kan begynde at kigge fremad.

Britisk VW-chef undskylder (Video: Ritzau)

1 af 2 Den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, har fået nok af de mange sager om manipulation med VW-modellerne. Nu kræver han alle biler undersøgt. (Arkivfoto: Rainer Jensen/AP)
2 af 2 Tidligere har skandalen handlet om fusk med dieselbiler, men nu trækkes op mod 100.000 benzinbiler fra VW også ind i sagen. (Arkivfoto: Ferdinand Ostrop/AP)