Mistænkt for røveri: Flygtede i Uber-taxi

En Uber-taxachauffør i USA fik sig noget af en overraskelse for nylig, da det viste sig, at kunden på bagsædet var en formodet røver på flugt fra politiet 

Det er ikke første gang, at en formodet kriminel flygter i en taxi, men at gøre det i en Uber-vogn – den er alligevel ny. (Foto: Daniel Incandela/Flickr)
Det er ikke første gang, at en formodet kriminel flygter i en taxi, men at gøre det i en Uber-vogn – den er alligevel ny. (Foto: Daniel Incandela/Flickr)

Uber – den internetbaserede taxatjeneste, som også eksisterer i Danmark – er både elsket og udskældt.

Store dele af taxabranchen anser Uber som et piratselskab, mens mange danske forbrugere har taget imod den amerikanske it-virksomheds lave priser med åbne arme.

Se også: Test: Tablets der holder til hele familien

For nylig blev Uber så igen sat i forbindelse med en noget kontroversiel hændelse.

Truede med pistol
I hvert fald rapporterer amerikanske ABC News, at en 23-årig røveri-mistænkt for nylig skal være flygtet i netop en Uber-taxi.

Den unge mand anklages for røveri i en butik i Parkville, Maryland, inden det særprægede flugtforsøg. Her skulle han være sluppet af sted med et mindre beløb i kontanter ved at true ekspedienten med en pistol.

Ifølge øjenvidner stak han efterfølgende af i en sølvfarvet Lexus, som politiet satte efter.

Se også: Nu kan du redigere video direkte i din YouTube-app

Der ventede dog politiet noget af et chok, da de fik stoppet den formodede flugtbil. For i bilen sad ikke alene røveri-mistænkte, men også en anden passager samt en chauffør, der altså viste sig at være fra Uber.

Kendte intet til episoden
Angiveligt havde hverken chauffør eller passager nogen idé om, at den tredje passager kan have været på flugt fra et røveri.

Hændelsen har endnu engang pustet liv i debatten om Uber i USA. Flere mener, at tjenesten er farlig, fordi det er muligt for nærmest hvem som helst at blive chauffør. 

Omvendt kan chaufførerne heller aldrig vide, hvilken type passagerer de får ind ad døren, hvilket overstående hændelse er et udmærket eksempel på.

Se også: Den ultimative personlige træner er en robot

Den røveri-mistænkte er efterfølgende blevet fængslet med en kaution på svimlende 1,5 mio. kr.

Snart skal han for retten, hvor han bl.a. er anklaget for væbnet røveri, overfald og tyveri for mindre end 5000 kr.

12 kommentarer
Vis kommentarer