Motorsport og mandehørm: Danmarks Hurtigste Bil skifter ejer

Dansk motorsportsarrangement skifter hænder for anden gang på få år

Der bliver brændt masser af dæk af, når det årlige DHB-arrangement finder sted i Vandel. (Arkivfoto: Anders Find)
Der bliver brændt masser af dæk af, når det årlige DHB-arrangement finder sted i Vandel. (Arkivfoto: Anders Find)

Danmarks Hurtigste Bil-arrangementet er efterhånden blevet for danske bilentusiaster, hvad Roskilde Festival er for musikken. Bortset fra masser af øl og smukke kvinder adskiller arrangementet sig dog ved at have fokus på lynhurtige biler. Men nu har det efterhånden legendariske arrangement skiftet hænder igen.

Det er foreningen bag den sønderjyske racerbane Padborg Park, der har overtaget styringen med det årlige DHB-arrangement.

- Vi er rigtigt glade for at overdrage ejerskabet til folkene bag Padborg Park, der kommer med en kæmpe passion for motorsporten og stor erfaring i opbygning af sådanne events. De har de rigtige forudsætninger for at bygge videre på det fundament, vi har skabt, og vi vil derfor fremover i højere grad fokusere på den digitale del af oplevelsen og vores community, som er samlingspunkt for Danmarks bilinteresserede, udtaler Kenneth Andersen, direktør for Bazoom, som hidtil har stået for arrangementet.

Se også: Vild BMW M4: Vandsprøjt i motoren giver 70 hk ekstra  

Bazoom, der blandt andet står bag BilGalleri, vil fortsat være partner på DHB, og DHB vil også fremover være en integreret del af aktiviteterne på www.bilgalleri.dk.

Lukkede i 2013
Det er ellers kun et par år siden, Bazoom overtog DHB-arrangementet, efter drengerøvsmagasinet V-Max lukkede i 2013. Indtil da var det netop V-Max, der gennem en årrække stod for DHB, men nu satser Driftsforeningen Padborg Park på, at de kan videreføre arven.

Topfart - 7. jun. 2015 - kl. 08:28 Danmarks mest gakkede bilejere - til DHB  

- Driftsforeningen Padborg Park og Motor Sport Sønderjylland har de visioner omkring DHB, at det fortsat skal være de unges forum. Det vil sige, at der skal være masser af underholdning og fest og farver, men tilsat seriøs motorsport – nøjagtigt som det har været hidtil, fortæller Holger Møller-Nielsen fra Driftsforeningen Padborg Park.

Driftsforeningen Padborg Park planlægger at køre DHB fra den 2. til den 5. juni i 2016 – og som hidtil på Vandel flyveplads.

1 af 3 (Arkivfoto: Gregers Tycho)
2 af 3 Letpåklædte damer er et vigtigt element ved DHB. (Arkivfoto: Anders Find)
3 af 3 Der bliver brændt masser af dæk af, når det årlige DHB-arrangement finder sted i Vandel. (Arkivfoto: Anders Find)
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen