Nu får VW hjælp fra konkurrenten: Tag vores bedste medarbejder

Mercedes har valgt at lade stjerneadvokat skifte til Volkswagen for at redde den tyske bilindustri

Indtil 2011 var Christine Hohmann-Dennhardt dommer i Tyskland. Efterfølgende har hun været ansat i Daimler-koncernen, men nu har hun fået lov til at skifte til Volkswagen. (Arkivfoto: Winfried Rothermel)
Indtil 2011 var Christine Hohmann-Dennhardt dommer i Tyskland. Efterfølgende har hun været ansat i Daimler-koncernen, men nu har hun fået lov til at skifte til Volkswagen. (Arkivfoto: Winfried Rothermel)

På trods af kold luft mellem Volkswagen og Daimler-koncernen er de to mastodonter inden for den tyske bilindustri nået til enighed om at lade den juridiske ansvarlige i Daimler, Christine Hohmann-Dennhardt, skifte til en bestyrelsespost i Volkswagen.

Christine Hohmann-Dennhardt indtræder direkte i bestyrelsen med ansvar for koncernens juridiske afdeling. Hun har før sin tid hos Daimler arbejdet 11 år som dommer i det tyske retssystem, så det er en erfaren kvinde, der nu kommer VW til undsætning.

Se også: Unik samling: Sjældne veteranbiler fundet i lade på Sydsjælland

Normalt ville et jobskifte i den tyske bilindustri næppe vække den store opsigt, da det er noget, der trods alt sker relativt ofte. Men efter at en række profiler er blevet headhuntet af konkurrenterne, er der opstået kold luft mellem Daimler-koncernen, der blandt andet står bag Mercedes, og Volkwagen-koncernen. Det skriver autoblog.com.

Ophæver frivilligt kontrakten
Derfor kom det som noget af en overraskelse, da VW-toppen i slutningen af den forgangne uge kunne sende en pressemeddelelse ud, hvor de skriver, at Daimler har indvilget i at lade en af deres største profiler forlade sin stilling mere end et år før kontraktudløb.

Se også: Nu går kineserne elbil-amok: Her er de nye regler

Den værdifulde gestus fra det konkurrerende firma er ikke gået ubemærket hen hos Volkswagen.

- Vi er meget glade for, at Dr. Hohmann-Dennhardt vil påtage sig denne ansvarsfulde opgave, og at vi nu kan trække på hendes enestående kompetencer og erfaring. Jeg vil dog også gerne benytte lejligheden til at takke Daimler for at løse Dr. Hohmann-Dennhardts fra sin kontrakt så lang tid før kontraktudløb, lyder det i pressemeddelelsen fra bestyrelsesformand i Volkswagen, Hans Dieter Pötsch.

En branche ude af balance
Volkswagen-koncernen har allerede mistet adskillige milliarder kroner på diesel-skandalen, og en bøde på mere end 100 milliarder kroner venter desuden i horisonten. Men det er ikke kun VW, der har lidt under sagen med snydesoftware. Generelt vurderes det, at hele den tyske bilindustri, der står for op mod 800.000 arbejdspladser, har lidt et alvorligt knæk efter afsløringerne.

Se også: VW midt i krisen: Nu fokuserer vi på elbiler

Ifølge Ferdinand Dudenhöffer, der er professor ved Center Automotive Research på Duisburg-Essen Universitet, skal skiftet ses som Daimlers bidrag til at få den tyske bilindustri på fode igen.

- Hohmann-Dennhardts opgave bliver simpelthen at få rydde op i hele diesel-skandalen, lyder det fra den tyske professor ifølge autoblog.com.

12 kommentarer
Vis kommentarer