Annonce:
Annonce:

Nu kan du bytte elbilens batteri herhjemme

Byttehandel: Den kinesiske elbilproducent Nio har åbnet den første station til udskiftning af elbilens batteri i Danmark. Samtidig introducerer producenten en ny elbil på det danske marked

Nu er den første batteribyttestation fra Nio åbnet i Danmark. PR-foto
Nu er den første batteribyttestation fra Nio åbnet i Danmark. PR-foto
Annonce:
Følg Biler

Hvis du er bekymret for, om der er ladestationer nok til at oplade elektriske biler i Danmark, kan det være, du skal investere i en elbil fra Nio.

Elbilproducenten med rødder i Kina rykker nu for alvor ind på det danske marked med etableringen af den første såkaldte Power Swap Station, som er åbnet ved motorvejen ved Slagelse.

Kort fortalt kan man som ejer af en Nio køre forbi en af swap-stationerne og på kort tid få udskiftet det flade batteri med et opladet af slagsen, så man altså ikke behøver at vente på opladning af batteripakken.

Det oplyser Nio Danmark i en pressemeddelelse.

Annonce:

- Vi er glade for at kunne åbne den første Power Swap Station i Danmark og give Nio-brugerne muligheden for hurtigt at komme tilbage på farten. Vi arbejder på højtryk for at få etableret endnu flere og give danskerne maksimal fleksibilitet rundt om i hele landet, siger Michael Salomon fra Nio Danmark.

- Stationen i Slagelse er en vigtig milepæl for os, siger han videre.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

Mange ombytninger
Den første bytte-station er nu åbnet i Danmark, og den bliver en del af et voksende europæisk Nio-netværk. Således har Nio allerede åbnet stationer i både Sverige, Norge, Holland og Tyskland.

Nio ønsker at åbne 120 swap-stationer i Europa inden 2024, og batteriskiftestationen i Slagelse bliver den første af sin slags i Danmark. Globalt er der mere end 11.000 Power Swap Stationer og i Kina har man allerede udført mere end 14 millioner swaps.

Den nye station i Slagelse er omtrent på størrelse med en dobbeltgarage og kan, som den står lige nu, bytte op til 312 batterier om dagen. På stationen oplades op til 13 batterier med en effekt på 20 til 80 kW.

Annonce:

Kører man sin Nio elbil forbi stationen, vil bilens batteri inden for cirka fem minutter blive udskiftet med et 90 procent opladet af slagsen. Nio oplyser, at 90 procent er valgt, fordi det opfylder de fleste brugeres behov og beskytter batterilevetiden bedre.

Foruden at man i sin Nio har mulighed for at bytte batteriet til ét med mere strøm, kan man naturligvis også lade batteripakken på helt almindelig vis ved en ladestander.

Præcis hvor mange swap-stationer Nio har tænkt sig at etablere i Danmark, melder historien ikke noget om.

Et bud på, hvordan fremtidens garager med ladestation kunne komme til at se ud. Illustration: Getty Creative
Et bud på, hvordan fremtidens garager med ladestation kunne komme til at se ud. Illustration: Getty Creative
 

- Rigtig interessant
Har man god hukommelse, vil man nok kunne huske, at det ikke er første gang, at et koncept omkring udskiftning af elbilers batterier ser dagens lys i Danmark.

Firmaet Better Place forsøgte sig fra 2009 og fire år frem med et batteri-udskiftnings-koncept, hvor man som ejer af en Renault Fluence kunne få udskiftet elbilens batteri ved særlige stationer landet over. Imidlertid syntes forbrugerne ikke, at det var en god idé, og firmaet gik konkurs efter fire år.

Hos bilejerorganisationen FDM ser man derfor frem til, hvordan Nios koncept bliver taget imod.

Annonce:

- Det er en løsning, vi har haft i Danmark tidligere, og det var der ikke succes med. Men nu er det en bilproducent, der kommer med den her løsning, og det bliver rigtig interessant at følge med, om det er noget, forbrugerne tager til sig eller ej, lød det fra Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom ved FDM, ved indvielsen af den nye station til mediet TV2 Øst.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ny elbil på det danske marked

EL7 hedder Nios nye elektriske SUV, som nu introduceres på det danske marked. PR-foto
EL7 hedder Nios nye elektriske SUV, som nu introduceres på det danske marked. PR-foto
 

Foruden at have etableret en ny station til udskiftning af batteriet på ens Nio, har den kinesiske bilproducent også for nyligt lanceret en ny model på det danske marked.

Der er tale om en mellemstor SUV, kaldet EL7, og som man kender det fra nuværende Nio-modeller på det danske marked, vil SUV’en både kunne købes og lejes på abonnement.

Elbilen kan fås med to forskellige batteristørrelser på enten 75 eller 100 kWh, hvor rækkevidden ligger på henholdsvis 391 og 509 kilometer, når batteriet er ladet fuldt op. Nio oplyser, at EL7 yder op til 644 hk og 850 Nm, hvilket rækker til, at elbilenkan sprinte fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Det burde kunne række for de fleste.

I bagagerummet kan der opbevares op til 658 liter, hvorfor der altså er god plads til familiens habengut.

Annonce:

Er man typen, der af og til spænder noget på anhængertrækket på sin bil, vil man glæde sig over, at Nio EL7 modsat visse af konkurrenterne kan klare ganske meget på krogen. Således har bilen en trækkapacitet på op til 2000 kg.

EL7 har endda en særlig campingtilstand, og med den aktiveret sørger EL7 for at holde luften cirkulerende og opretholde temperaturen i kabinen, samtidig med at energiforbruget reduceres, så der skabes et behageligt miljø, lyder det fra Nio.

Den billigste EL7 med 75 kWh-batteripakken koster fra 724.000 kr., men hertil skal lægges en månedlig betaling på 1299 kr. for et abonnement på batteriet og adgang til batteri-bytning.

Alternativt kan man vælge at betale et engangsbeløb på 93.000 kr., men så er det uden adgang til batteri-udskiftning. Med det store batteri er fraprisen 769.000 kr., mens det månedlige batteri-abonnement koster 2199 kr., eller alternativt kan det købes for 168.000 kr. i engangsbeløb.

Kom med ind bag facaden Danmarks hemmelige bil-fabrik, der bygger biler til de rigeste af de rige i denne artikel fra arkivet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: