Annonce:
Annonce:

Ny Cactus byder på komfort som i gamle dage

Citroën C4 Cactus er fornyet med ændret affjedring og mere støjdæmpning. Resultatet er en mere voksen bil, der er som skabt til dårligt vedligeholdte veje

Tidligere skilte Cactus sig ud med store gummiplader på siderne. De er nu gjort en del mindre. Foto: Citroën
Tidligere skilte Cactus sig ud med store gummiplader på siderne. De er nu gjort en del mindre. Foto: Citroën
Annonce:
Følg Biler

Citroën har historisk været god til at skrue hyggelige og komfortable biler sammen.

Et kig i historiebøgerne afslører alt fra 2CV'ere til DS'ere med det, der i sin tid var verdens mest avancerede affjedring og finurlige detaljer.

Heldigvis er Citroën på vej tilbage til de historiske rødder - tilsat et moderne, uhøjtideligt stænk. Det ses tydeligt i den nye Citroën C4 Cactus, der netop er lanceret.

Citroën er helt ærlig og forsøger ikke at bilde nogen ind, at der her er en helt ny bil. Det tjener dem til ære, for alt for mange producenter misbruger ordet ' nyt' i kvalmende og selvrosende marketing.

Citroën konstaterer blot, at 90 procent af de udvendige plader er nye, og beder i stedet om, at forbrugerne tænker komfort, når de tænker Citroën.

Annonce:

Designet er da også blevet mere anonymt, især fordi de praktiske gummiplader på dørene er gjort betydeligt mindre synlige.

Også bagtil er designet på Cactus gjort lidt mere klassisk, men nydelig, det er den. Foto: Citroën
Også bagtil er designet på Cactus gjort lidt mere klassisk, men nydelig, det er den. Foto: Citroën

Støddæmpere er ændret
I den nye, opdaterede Cactus er det første gang, Citroën benytter en ny type støddæmpere, som tillader længere fjedervandring. Systemet blev udviklet til motorsport tilbage i 1994 og skulle betyde bedre komfort.

Stort set alle modeller på det danske marked har de nye støddæmpere, og jo, de virker skam. Cactus fjedrer behageligt over ujævnheder, og det klæder bilen, der nu også er bedre støjdæmpet.

Om forskellen er stor i forhold til de almindelige støddæmpere, kan diskuteres, men bilen tilbyder mere komfort end de andre biler i klassen, uden at den krænger lige så faretruende, som de gamle 2CV'ere gør, når du kører hurtigt i et sving.

Citroën gør meget ud af at forklare, at komfort er mere end bare støddæmpere, så derfor fås bilen med en ny type forsæder kaldet Advanced Comfort Seats.

Annonce:

Sæderne er med til at understrege den sofa-fornemmelse, som bilen giver. Man sidder lidt som i en lænestol i de meget brede sæder. Polstringen er blevet tykkere, men sæderne har ikke meget hold, hvis man skulle finde på at køre hurtigt i et sving.

Man kurer fra side til side, og sæderne er derfor noget, man skal prøve, inden man bestiller bilen. De superbløde sofasæder er da også ekstraudstyr, medmindre man vælger topudgaven Skyline.

På dette punkt er bilen meget anderledes end konkurrenterne, men det er godt, for så er der noget til enhver smag. Er du til lounge-stemning, masser af blødhed i affjedringen og et pænt lavt støjniveau, ja, så er du potentiel Cactus-ejer.

Selve instrumentbordet er opdateret med en bedre skærm og Apple CarPlay, men ligner ellers sig selv.

Bilen fås med en ny type forsæder, men de er ikke standard på ret mange modeller. Foto: Citroën
Bilen fås med en ny type forsæder, men de er ikke standard på ret mange modeller. Foto: Citroën

Skrabet basisudgave
Med det omfattende facelift følger også en automatisk nødbremse, der kan bremse for både biler og fodgængere, men en adaptiv fartpilot må man til gengæld kigge langt efter.

Annonce:

Den opdaterede Citroën leveres med samme motorer som tidligere. Det vil sige 130 hk eller 110 hk fra en trecylindret benzinmotor, mens en 82 hk-version også fås.

Sværger du til diesel, er der 100 hk med fire cylindre.

Samtidig er det muligt at bestille et sekstrinsautomatgear på udvalgte motorvarianter, og den nye mulighed er på alle ledder og kanter en velkommen og stor forbedring i forhold til den gamle.

Som altid hos Citroën er der tale om såkaldte introduktionspriser, men man skal ikke have gået ret længe i skole for at vide, at priserne er de samme, når den såkaldte introduktionsperiode er overstået.

Prisen for en basisudgave uden de nye støddæmpere begynder ved 175.000 kroner, men da den samtidig kun har 82 hk, virker den som et dårligt køb.

Kig i stedet i retning af Aspire-udgaven, der oven i den behagelige affjedring også har fartpilot, varme i sæderne og en kraftigere benzinmotor med 110 hk til 195.000 kroner.

Dieseludgaven er 5.000 kroner billigere. Aspire mangler dog en bagudrettet parkeringssensor og større hjul til at fylde skærmkasserne.

Det udstyr har topmodellen Skyline til gengæld. Denne udgave byder også på glastag samt automatisk klima og navigation til en pris på 225.000 kroner - inklusive de bløde sofasæder.

Citroën C4 Cactus

De væsentligste ændringer i det nye facelift er den nye affjedring med tokammerstøddæmpere (Progressive Hydraulic Cushions) og Advanced Comfort-sæderne med tyk polstring.

Benzin (PureTech S&S)

82 Live: 175.000 kr.

110 Aspire: 200.000 kr.

110 Iconic (introtilbud): 200.000 kr.

EAT6 Iconic: 230.000 kr.

110 Skyline: 225.000 kr.

EAT6 Skyline: 260.000 kr.

 

Diesel (BlueHDi 100)

Aspire: 195.000 kr.

Iconic (intro-tilbud): 195.000 kr.

Skyline: 220.000 kr.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: