Ny metode skal stoppe stive svenskere

Giv slangen et stort pust – hvis du ikke har drukket alkohol, får du lov til at køre videre

På få sekunder kan det svenske politi nu tjekke, om du har alkohol i blodet. (Foto: Andreas Libell/MHF)
På få sekunder kan det svenske politi nu tjekke, om du har alkohol i blodet. (Foto: Andreas Libell/MHF)

Det svenske politi udbreder nu en ny teknik, der hurtigt og effektivt kan sætte en stopper for bilister med alkohol i blodet.

Der er tale om et anlæg, som består af to bomme og et alkometer. Bilisten kører hen til bommen og hiver ud i slangen. Herefter går også den bagerste bom ned. Med et solidt pust i slangen kan alkometret på blot halvandet sekund vurdere, om bilisten må køre videre. Det skriver den svenske avis Expressen.

Se også: Tivoli får nyt navn i Danmark

Hvis der er alkohol i luften, bliver man hevet til side af en betjent, som med et gammeldags – men også mere præcist – alkometer finder ud af, om promillen er under 0,2, som er grænsen i Sverige.

Fuld på færgen
Metoden er de seneste år blevet afprøvet på havnene i både Stockholm og Gøteborg, hvor bilister, der er kørt af færgerne, er blevet sendt forbi blæsebommen, og her har erfaringerne været så gode, at de svenske myndigheder nu har besluttet at udbrede blæsebommen.

Se også: Ny Ford kun for udvalgte kunder - er det dig?

Teknikken vil ifølge den svenske avis blandt andet blive taget i brug på strækninger i nærheden af hospitaler, atomkraftværker, lufthavne og kaserner.

Synes du, vi burde bruge lignende metoder i Danmark? Deltag gerne i debatten herunder.

Med rensdyrskind som bundmåtter kan du formodentlig sagtens holde fødderne varme, selvom taget mangler. (Foto: Ebbe Sommerlund, Bilbasen) Bilnyheder - 13. apr. 2016 - kl. 17:00 Drømmebilen – hvis en 7-årig pige havde kørekort

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere