Ny motor og design: Opel Mokka får et frisk skud koffein

Opel Mokka bliver fornyet både inde og ude med ny instrumentering og ny front – under motorhjelmen finder vi en ny turbobenziner

Designet af fronten er nyt. Adaptive LED forlygter er muligt ekstraudstyr. (Foto: PR)
Designet af fronten er nyt. Adaptive LED forlygter er muligt ekstraudstyr. (Foto: PR)

Mokka er en af Opels nyeste succeshistorier. Med over 500.000 solgte eksemplarer siden 2012 har det været en eftertragtet model i Europa. Faktisk har bilen været så populær i blandt andet Spanien og Tyskland, at den danske Opel-importør har måttet arbejde hårdt for at få nok Mokka-modeller til et lille marked som Danmark.

Se også: Nu vil Seat også lege med: Spansk SUV-model på vej

Men det hårde arbejde fortsætter, for nu viser Opel en opdateret version af Opel Mokka, der som den første højbenede Opel-model får tilnavnet X. Fremover vil et X efter modelnavnet markere, at her er tale om en SUV eller CUV, lyder meldingen fra Opel, så vi kan altså se frem til flere modeller i klassen.

Butler i bilen
Mokka X får ny instrumentering med blandt andet nyt navigationsanlæg og infotainmentsystem med 7” eller 8” touch-skærm klar til at forbinde med en telefon via Apple CarPlay eller Android Auto.

Der er valgmulighed mellem to nye navigationsskærme på enten 7” til Apple CarPlay eller 8” med indbygget navigation. Instrumenteringen har færre knapper. (Foto: PR)
Der er valgmulighed mellem to nye navigationsskærme på enten 7” til Apple CarPlay eller 8” med indbygget navigation. Instrumenteringen har færre knapper. (Foto: PR)
 

Bilen bliver også forberedt til OnStar, der er Opels ”butlerservice” med automatisk redningsservice, hvis en airbag udløses. OnStar kommer til Danmark senere i år.

Se også: Bliv klar til camping med den nye California

Adaptive LED forlygter med ni punkts lysprogram er muligt ekstraudstyr, hvilket også gælder en ny generation af Opel Eye front kamera, der læser vejskilte og advarer, hvis der er risiko for kollision med en forankørende, eller at bilen kommer over i den forkerte vejbane.

Motorprogrammet udvides med en ny 1,4 liters turbobenzin motor med mulighed for automatgear og firehjulstræk, der kan kombineres med en ny 6-trins automatisk gearkasse. 

Se også: Super Bowl: Her er 10 af de bedste bil-reklamer

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere