Ny SUV imponerer: Kører 30 km på literen

Porsche præsenterer nu en ny Platinum Edition af Cayenne med et imponerende lavt brændstofforbrug

Selvom bilen er udstyret med en V6-benzinmotor, klarer den næsten 30 km/l takket være en supplerende elmotor. (Foto: PR)
Selvom bilen er udstyret med en V6-benzinmotor, klarer den næsten 30 km/l takket være en supplerende elmotor. (Foto: PR)

En helt særlig udgave af en af Porsches mest populære modeller har nu set dagens lys.

Med mærkatet ”Platinum Edition” byder specialmodellen af Cayenne på sportslige detaljer og særligt eksklusivt udstyr, som kun tilbydes i en begrænset periode.

Panellisterne i ædelstål med "Platinum Edition"-modelbetegnelse viser allerede ved indstigningen, at der er tale om en helt særlig udgave af Cayenne.

Specialmodellerne kan bestilles allerede nu, og markedsintroduktionen begynder i juni. (Foto: PR)
Specialmodellerne kan bestilles allerede nu, og markedsintroduktionen begynder i juni. (Foto: PR)

Platinum-modellerne har som standard blandt andet den nyeste generation af onlinenavigation og et stort lydanlæg fra Bose, og de elektrisk indstillelige lædersportssæder fremhæves i kabinen med midterstykker af Alcantara.

Udenpå kan Platinum-modellen genkendes på de bredere hjulkasser, der som standard er fyldt ud med store 20 tommer fælge i RS Spyder-design.

Se også: Trafikråd: Fartgrænser giver ingen mening

 

Som standard fås bilen i enten sort eller hvid, men du kan som ekstraudstyr blandt andet vælge at skeje lidt mere ud med en dyb lilla eller en brun mahogni-lakering. Hjulkasseforøgelserne er naturligvis også udført i den pågældende lakfarve.

Miljøvenlig sports-SUV
Porsche Cayenne Platinum Edition kan fås i en diesel-version med en 3,0-liters V6-motor, der yder 262 hk og et teoretisk forbrug på 14,7 km/l afhængigt af de monterede dæk.

Det er dog i langt højere grad hybrid-versionen af Cayenne, der er interessant at se nærmere på af flere årsager.

Platinum-modellen kan genkendes på de bredere hjulkasser, der er fyldt ud med store fælge i RS Spyder-design. (Foto: PR)
Platinum-modellen kan genkendes på de bredere hjulkasser, der er fyldt ud med store fælge i RS Spyder-design. (Foto: PR)

For det første har den mere power. Den samlede ydelse i Cayenne S E-Hybrid ligger på 416 hk takket være den store V6-benzinmotor i kombination med en elmotor.

Men trods den store motor og de mange hestekræfter har Cayenne S E-Hybrid et imponerende lavt brændstofforbrug på 29,4 km/l.

Og så skulle man måske tro, at den er langt dyrere end diesel-modellen, men i forhold til modellens generelle prisniveau er forskellen relativt lille.

Priserne på det danske marked begynder ved 1.400.430 kroner for Cayenne Diesel Platinum Edition, mens du blot skal slippe 250.000 mere for hybrid-versionen, som altså begynder ved 1.655.935 kroner.

718 Cayman og 718 Cayman S kan bestilles nu. Modellen introduceres i løbet af efteråret i Danmark. (Foto: PR) Bilnyheder - 27. apr. 2016 - kl. 17:00 Tjek prisen: Ny Porsche klar til Danmark

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere