Ny Uber mangler én særlig ting

Udvalgte passagerer har lige nu mulighed for at prøve fremtidens, udskældte taxi-pendant

De er næsten så tæt på, som de kan komme - de selvkørende biler, der i mange henseender besidder den fornødne teknologi til at færdes på vejene, men stadig lader vente på sig i garagerne, mens trafiklovgivningen falder på plads verden over.

Minister vil ændre lov: Selvkørende biler skal ud på danske veje

Volvo og Google, blandt andre, har således allerede investeret hundreder af millioner dollars på at teste førerløse biler, men på ét område kører taxitjenesten Uber sig nu en kofangers længde foran de andre.

Uber er nemlig den første virksomhed i USA til at indvie offentligheden i testen af de selvkørende biler.

Næsten førerløs
Det hele finder sted i Pittsburg, hvor udvalgte testpersoner får lov at være passagerer i de næsten førerløse Ford Fusions, der er brugt til eksperimentet. For mens køretøjerne er fyldt med funktioner, der giver dem mulighed for at navigere på egen hånd, vil en Uber-ingeniør fortsat sidde i førersædet og tage kontrol, hvis tingene går skævt.

Og der er stadig småproblemer. Det oplevede AP's journalister, da de fik lov at køre med, og chaufføren selv måtte assistere, da Ford'en ikke var i stand til at parkere af sig sig.

Slip for at holde i kø: Firma udvikler helt særlig bil

Til gengæld gik en prøvetur gennem det centrale Pittsburgh og over nogle broer gik glat. Her ventede bilen på modkørende trafik, før den foretog sving, og stoppede senere for en køretøj, der i færd med at parkere.

Trods de overvejende positive tests, vurderer eksperter, at der vil gå år, hvis ike årtier, før vi vil se almindelige mennesker blive fragtet rundt i fuldt førerløse køretøjer under alle forhold.

Kommune vil sende bil uden chauffør på gaden om en måned

Den selvkørende Uber

Den selvkørende Uber er udstyret med alt fra syv trafiklys-søgende kameraer til et radarsystem, der registrerer forskellige vejrforhold til 20 roterende lasere, der genererer en kontinuerlig, 360 graders 3D-kort over det omgivende miljø.

Under demonstrationen for journalister sad to ingeniører sad foran - en klar til at tage kontrol i tilfælde af, bilen stødte på en situation, den ikke kunne håndtere, og en anden for at overvåge bilens 3D-kort og tage notater om, hvordan man kan forbedre bilens software.

Pittsburgh er ifølge udviklerne et særligt godt sted at eksperimentere, fordi byen har notorisk dårlige kørselsforhold, herunder snestorme, bølgende bakker og et sammenfiltret net af aldrende veje og broer.

Herhjemme vækker Uber-tjenesten allerede harme hos taxi-chaufførerne. Vil det ændre sig med førerløse biler?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde