Ny undersøgelse: Her de mest driftsikre biler

Der er særligt blandt de tyske modeller hård konkurrence i en ny undersøgelse, hvor 9.000.000 biler er blevet testet - tysk sportsvogn skiller sig ud

Blandt biler med mere end fem år på bagen er den klassiske Porsche 911 den absolut mest driftsikre model, viser ny undersøgelse. (Foto: PR)
Blandt biler med mere end fem år på bagen er den klassiske Porsche 911 den absolut mest driftsikre model, viser ny undersøgelse. (Foto: PR)

Det kan tilsyneladende betale sig at investere i en særligt dyr bilmodel, hvis man vil undgå for mange værkstedsbesøg og i stedet stryge direkte gennem syn den ene gang efter den anden.

Surt show: Rig filmstjerne må nøjes med at se på sjælden Ferrari

Det synes i hvert fald at være konklusionen på en helt ny undersøgelse, som den tyske synsvirksomhed Technische Überwachungs Verein (TÜV) gennemfører hvert år. Denne gang deltager omkring 9.000.000 biler.

Porsche giver de andre baghjul
For selvom både Mercedes, Audi, BMW og til dels Toyota klarer undersøgelsen med tilfredsstillende resultat, så er der ingen tvivl om, at når først bilerne begynder at få nogle år på bagen, så er der ingen, der kan følge med den klassiske Porsche 911.

Til køreprøve i Porsche: Se elever skræmt fra vid og sans

Undersøgelsen er inddelt i fem aldersklasser: 2-3 år, 4-5 år, 6-7 år, 8-9 år og 10-11 år. Og i alle de tre sidste kategorier finder vi 911'eren på toppen af listen som bilen med absolut færrest fejl. Kun ni fejl pr. 100 biler er der registreret på den eksklusive sportsvogn, mens det samlede gennemsnit for alle de undersøgte biler med 4-5 år på bagen er mere end 19 fejl pr. 100 biler.

Lige så dominerende, som Porsche 911'eren er i de tre ældste kategorier, lige så altoverskyggende er Mercedes, når vi ser på den yngste kategori. Den tyske bilproducent med det klassiske stjernelogo sætter sig nemlig på samtlige fire pladser i toppen af tabellen med fire forskellige modeller, og ud af de ti mest driftsikre biler med 2-3 år på bagen har seks af dem en stjerne på fronten.

Japansk producent dominerer samlet
Det er dog ikke kun tyskerne, der kan finde ud af at lave driftsikre bilmodeller. Verdens største bilproducent Toyota udmærker sig igen i år som det mest dominerende bilmærke på listerne over biler med færrest fejl.

Sportsvogn til hverdagen: Ibiza Cupra er billig og hamrende hurtig

Toyota tegner sig nemlig for hele 14 placeringer i top-10 inden for undersøgelsens fem forskellige alderskategorier. Det er der ingen andre bilmærker, der kan hamle op med, og den japanske bilgigant markerer sig altså således som det bilmærke, der har flest top-10 placeringer i den anerkendte tyske undersøgelse.