Nye krav kan koste små dieselbiler livet

Efter dieselskandalen i VW-koncernen bliver kravene til udledning skærpet – det kan ifølge bilproducenterne koste flere af de små modeller livet

Dieselmodellerne i de mindste klasser kan risikere at miste livet, mener den organisationen for de europæiske bilproducenter. (Arkivfoto: Jan Dagø)
Dieselmodellerne i de mindste klasser kan risikere at miste livet, mener den organisationen for de europæiske bilproducenter. (Arkivfoto: Jan Dagø)

Allerede før dieselskandalen hos Volkswagen, hvor det blev afsløret, at bilerne ved hjælp af en snydesoftware kunne omgå myndighedernes kontroller, og at bilerne i virkeligheden udledte langt flere skadelige partikler end tilladt, arbejdede de europæiske myndigheder på at skærpe kravene til dieselbilerne.

Se også: Billeder og danske priser: Her er den nye Volvo V90

Men den omfattende skandale har blot sat yderligere gang i den proces, og det risikerer nu at koste de mindste dieselbiler livet, lyder meldingen fra ACEA, der er de europæiske bilproducenters fælles organisation, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kræver både økonomi og plads
Paul Greening er direktør for brændstof og udledning i ACEA, og han fortæller til nyhedsbureauet, at de europæiske bilproducenter forventer at de skrappere krav indledningsvist kan betyde, at fem procent af alle de europæiske biler skal trækkes tilbage eller modificeres, og at langt flere kan følge efter.

- Det er måske en situation, hvor producenterne må tage et nøje kig på de små biler i modelprogrammet på grund af de ekstra omkostninger, som særligt vil ramme de mindste modeller, når kravene til ny teknologi øges, siger han til Reuters. 

Se også: VW fejrer GTI-jubilæum med særlig model

Forklaringen er dels, at den nye teknologi koster mange penge, og at de mindste dieselbiler derfor vil stige forholdsmæssigt meget i værdi. Samtidig er nogle af de tekniske løsninger ifølge brancheorganisationen så pladskrævende, at de ikke er mulige at implementere i de små modeller.

Se også: Tesla bekræfter: Så billig bliver den nye Model 3

1 af 2 TDI-skiltet er måske ikke at finde på de mindste modeller om få år. (Foto: Jens Dresling)
2 af 2 Dieselmodellerne i de mindste klasser kan risikere at miste livet, mener den organisationen for de europæiske bilproducenter. (Arkivfoto: Jan Dagø)
52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere