Nye regler: Nu skal dit baglys tænde af sig selv

Ændrede regler betyder, at baglyset automatisk skal tænde sammen med kørelyset på nye biler

Nye regler gør hverdagen lettere. En sensor skal tænde nærlyset, når det er nødvendigt, så du er sikker på, at baglyset er tændt, og undgår en bøde på 1000 kr. Foto: Colourbox
Nye regler gør hverdagen lettere. En sensor skal tænde nærlyset, når det er nødvendigt, så du er sikker på, at baglyset er tændt, og undgår en bøde på 1000 kr. Foto: Colourbox

Det bliver både mere sikkert og mindre stressende at bevæge sig ud i trafikken.

Nye biler skal nemlig have lys-sensor, som betyder, at både bilens forlys og baglys tænder, når det er nødvendigt. Det giver mindre risiko for, at du glemmer at tænde baglyset i tusmørke eller tåge.

I flere år har mange bilmodeller slået lyset fra for at spare en mikroskopisk mængde brændstof. Men fra 30. juli skal alle nye bilmodeller, som typegodkendes i EU, have fuldt lys efter ændrede EU-regler.

Det betyder samtidig, at du slipper for risikoen for at få en bøde på de 1000 kroner, det koster at køre uden nærlys.

Se også: Bilfirmaer sparer på lyset - sådan påvirker det dig  

Det glæder Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

- Det er godt, at der nu kommer noget fremadrettet, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt baglyset er tændt, siger Jesper Sølund, som konstaterer, at der kan gå år, før alle biler har fuldt blus på, fordi modeller, som allerede er på markedet, ikke er omfattet.

- Så derfor vil jeg anbefale, at man får det eftermonteret på sin bil, så baglyset også er tændt, siger han.

VW Up har permanent baglys med kørelys i den faceliftede version, mens det koster op mod et par hundrede kroner at få det tilsluttet i ældre modeller som denne. Foto: VW
VW Up har permanent baglys med kørelys i den faceliftede version, mens det koster op mod et par hundrede kroner at få det tilsluttet i ældre modeller som denne. Foto: VW

Få det med fra starten
Samme budskab kommer fra FDM, som omtaler de nye regler på organisationens hjemmeside.

- Det er glædeligt, at EU retter op på problemet. Det er dog stadig en udfordring at mange danske bilister i en lang årrække kan risikere at glemme at tænde baglygterne, når mørket falder på eller sigtbarheden er lav, lyder det her fra Dennis Lange, konsulent i FDM's politiske sekretariat.

FDM har dog også slået til lyd for, at man ved køb af ny bil sikrer sig at få bilen omkodet til fast baglys, der tænder sammen med forlygternes kørelys, eller få skrevet det ind i slutsedlen, at det skal gøres.

Teknologien er blandt andet blevet brugt af NASA til at kortlægge månens overflade. (Foto: PR) Bilnyheder - 27. apr. 2016 - kl. 19:00 Ford dropper lygterne: Sådan finder bilen vej i mørket

 

Det er især mikrobiler, som ikke har automatikken. En rundspørge til en række bilimportører viser, at priserne typisk svinger fra nogle få hundrede kroner og op til et par tusinde, alt efter, om baglyset skal være permanent tændt sammen med forlyset, eller en eftermonteret lyssensor skal aktivere nærlyset med for- og baglys.

Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik konstaterer, at der ikke er registreret alvorlige ulykker som følge af slukkede baglygter.

Her er det oftest for høj fart eller afstanden til den forankørende, som er synderen. Men hvis det går galt, kan der selv ved små sammenstød være risiko for piskesmæld.

Hold afstand
Ved tåge er det dog først og fremmest den bagerste tågelygte frem for baglys, der har den største sikkerhedseffekt. For at aktivere tågelygten, kræver det dog også, at du har tændt baglyset.

Reglerne for afstand er enkle. Der skal normalt være to sekunder op til næste bil -og fire sekunder ved tåge. Ved en sigtbarhed på ned til 50 meter, må farten maksimum være 65 km/t.

Se også: Test: Billige forlygte-pærer falder igennem

 

Danmark og Sverige har haft påbudt kørelys siden 1989, derfor er vi vant til at starte bilen uden at tænke på lyset.

I 2011 kom resten af EU med, hvor der var lagt vægt på forlyset, som batter mest sikkerhedsmæssigt, mens baglyset er slukket for at spare brændstof og udlede mindre CO2. Men det bliver altså lavet om nu.

Det koster baglys

VW Up: Den faceliftede Up har fast baglys med kørelyset, mens det koster op mod et par hundrede kr. permanent at få aktiveret baglyset med kørelyset på ældre Up.

At montere lyssensor, så nærlyset selv tænder, koster 2095 kr.

Peugeot 107/108: Lyssensor koster vejl. 1599 kr.

Citroën C1: Fast baglys: 1599 kr., mens lyssensor er dyrere: 2448 kr.

Toyota Aygo: Fast baglys: 1295 kr.

Suzuki Celerio: Fast baglys 1700 kr.

Opel Karl: Fast baglys eller sensor kan ikke eftermonteres. Permanent nærlys og baglys afbrydes med tændingen og er en mulighed, hvis det specifikt bliver aftalt.

Alle priser er inkl. montering.

 

Vi er gode til at hjælpe hinanden med baglyset

Suzuki Baleno har kørelys med sensor, der tænder nærlyset om som standard. Fast baglys kan tilkøbes for 1700 kroner. Foto: Suzuki
Suzuki Baleno har kørelys med sensor, der tænder nærlyset om som standard. Fast baglys kan tilkøbes for 1700 kroner. Foto: Suzuki

Der er stadig for mange, som glemmer at tænde baglyset, når mørke eller tåge falder på. Til gengæld er vi gode til at gøre medtrafikanterne opmærksomme på fejlen. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet for Rådet for Sikker Trafik.

Her fremgår det, at hver sjette (16 procent) har oplevet at have glemt at tænde baglyset i deres bil med kørelysautomatik, som kun tænder forlygterne. Mens hele 80 procent ikke kan huske, om de fik tændt baglyset eller ej.

De unge dominerer
Det er dog kun hver tiende, som har oplevet at være involveret i et uheld eller en kritisk situation, fordi en anden ikke havde tændt baglygterne.

Det er de 18- til 25-årige, altså de mest urutinerede, der har oplevet det i flest tilfælde – de står nemlig for 15 procent af tilfældene.

De følges af de 26- til 35-årige med 13 procent, mens de 36-til 45-årige ligger i bunden med syv procent. De efterfølgende to grupper af årgange ligger på otte og ni procent.

Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, hæfter sig først og fremmest ved, at bilisterne er gode til at hjælpe hinanden, og han vurderer, at det manglende baglys kun i forholdsvis få tilfælde har afstedkommet problemer.

- Der er relativt få uheld og kritiske situationer i forhold til, hvor mange, der har oplevet slukkede baglygter i mørke. Det er positivt, at så mange – to ud af tre advarer bilister, der har glemt at tænder baglygterne. Det skal endnu flere blive bedre til, siger Jesper Sølund.

Undersøgelsen, som omfatter 3000 bilister, dækker tre måneder i vinterhalvåret. Rådet for Sikker Trafik tror, at en undersøgelse i sommerhalvåret ville vise et lavere tal.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen