Nyt skilt skal hjælpe køtrafikken

Et nyt vejskilt skal guide os udenom trafikpropper på motorvejene

Følg Biler

Hvem kender ikke den frustrerende følelse, der melder sig, når man er tvunget til at holde i kø i timevis på motorvejen på grund af et uheld forude? Det gør de fleste vist.

Men nu er der hjælp på vej fra de danske vejmyndigheder. Bilister skal nemlig fremover guides uden om uheld på motorvejen.

Omkørselsruter skal være med til at sikre, at du som bilist kommer nemt og sikkert frem på vejnettet. Når uheldet er ude, guides trafikanterne nemt udenom ulykkesstedet, og dermed undgår de at blive fanget i en kø.

Vejdirektoratet lancerer sammen med tolv kommuner nu 19 nye omkørselsruter, der mindsker kø, og i stedet leder bilisterne hurtigt uden om uheldene.

Du kan se kortet i fuld størrelse her på denne pdf.

- Vi vil gerne begrænse de situationer, hvor folk holder unødigt stille i kø på motorvejen på grund af uheld. Det er irriterende og det er rigtig dyrt for samfundet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet, og tilføjer:

- Med omkørselsruter leder vi trafikanterne af motorvejen, udenom ulykkesstedet og tilbage på motorvejen. Og selv om man kommer på en lille omvej, så bliver forsinkelsen meget mindre. Kort sagt så bliver omvejen en genvej.

Sådan kan et af de nye skilte se ud
Sådan kan et af de nye skilte se ud
 

Nye skilte viser dig uden om køen
Når en omkørselsrute bliver aktiveret, meldes det ud til trafikanterne gennem trafikradio, via  Vejdirektoratets trafikinformationstjenester, eller hvis politi er til stede. Omkørselsruterne er markeret med et skilt,der illustrerer det efterfølgende tilkørselsnummerer, og man skal følge disse skilte.

Event på rastepladser
I Vejdirektoratet skyder man kampagnen i gang med et event på fire rastepladser. På Himmerland V, Skærup V, Ny Kongsted N og Kildebjerg N rasteplads, vil folk fra direktoratet møde morgentrafikanterne til en snak og gratis kaffe.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+