Pas på snyd i rust-centeret

Fremover vil flere rustbeskyttelses-firmaer bruge fotos for at bevise, at arbejdet er gjort

Det er svært at udføre en ordentlig komplet rustbehandling til meget under de 4000 kroner, det normalt koster, fordi der er meget manuelt arbejde med adskillelsen.
Det er svært at udføre en ordentlig komplet rustbehandling til meget under de 4000 kroner, det normalt koster, fordi der er meget manuelt arbejde med adskillelsen.

For godt til at være sandt? Det har adskillige bilejere oplevet, når de købte rustbeskyttelse fra de netbaserede 'Deal'-kæder som tilbyder grupperabatter på alt fra mad, rejser, vin og ... rustbeskyttelse. Priser på 1.600 til 2000 kr. er langt under halvdelen normalprisen for en rustbeskyttelse - og resultatet er at rustbeskyttelsen ofte er halvfærdig.

Derfor opruster rustbranchen nu med billeddokumentation, hvor kunderne kan se, at netop deres bil er adskilt minutiøst, før den behandles med det klæbrige stads, som holder rusten borte.

Udspillet kommer efter, at der har været flere sager med såkaldte "deal" aftaler, hvor værksteder sælger rustbehandling over nettet til priser på måske 1600-2000 kroner – det halve af normalprisen – og hvor kunderne så har stået med biler, der kun var delvist behandlede.

- Folk har ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvorvidt arbejdet er lavet efter forskrifterne, siger Kristian Eldam, centerchef hos Teknologisk Institut, som har tilknyttet 87 rustbeskyttelsescentre, der nu lancerer ordningen med billeddokumentation.

- Det giver mere gennemskuelighed, for rustbeskyttelse til halv pris kan være værdiløs, hvis det ikke er lavet fagligt korrekt, siger han.

Springer over
Fupcentrene springer typisk det tidskrævende forarbejde med at skille bilen ad over. Normalt er det nemlig sådan, at bl.a. dækplader og inderskærme skal skrues af.

Kæden Dinitrol udgør størstedelen af de tilknyttede virksomheder, mens der også er repræsentanter fra Tektrol og Tectyl. Dinitrol indførte fotodokumentation for et år siden, mens der altid følger et certifikat med.

- Vi ser hele tiden eksempler på, at forbrugerne snydes af uautoriserede med tilbud om rustbeskyttelse til 2000 kr. eller mindre med meget mangelfuld rustbeskyttelse. Teknologisk Instituts hårde krav er med til at sætte nye standarder, og det er nødvendigt, hvis vi skal sikre bilejerne, siger Mogens Vestergaard Hansen, teknisk chef hos Dinitrol.

De rustbeskyttelsescentre, som er tilknyttet DTI’s kontrolordning, sender nu billeder til kunderne, som viser, at bilen er adskilt. Her er det en Toyota Avensis. Foto: Teknologisk
De rustbeskyttelsescentre, som er tilknyttet DTI’s kontrolordning, sender nu billeder til kunderne, som viser, at bilen er adskilt. Her er det en Toyota Avensis. Foto: Teknologisk

FDM hilser den nye fotoordning velkommen.

- Det her er et løft og et skridt i den rigtige retning. Det viser ikke, at rustbeskyttelsen er foretaget. Men det viser, at man har skabt adgang, og når det er sket, er det mest naturlige at rustbehandle bilen her, da adskillelsen er det mest tidskrævende, siger Jørgen Jørgensen, leder af FDM’s tekniske rådgivning.

Det halvfærdige arbejde er i bedste fald uskadeligt, mens rusten i værste fald kan arbejde videre.

Du kan dog være på forkant og sikre dig til en vis grad med enkle forholdsregler. Derfor gælder det om at få et sprøjteskema. Det viser, om bilen bare skal have en vedligeholdelsesbehandling eller en komplet rustbeskyttelse.

Kontrolbehandling
Det er svært at udføre en ordentlig komplet rustbehandling til meget under de 4000 kr., det normalt koster, fordi der er meget manuelt arbejde med adskillelse.

En komplet behandling følges op af en kontrolbehandling.

FDM har ikke fået henvendelser om fup-behandlinger, siden der for et halv års tid siden var omtale af flere sager med værksteder.

Har du fået rustbehandlet din bil?

Bianca Paulsen, Peugeot 107: - Nej. Min forhandler fortalte, at det ikke er nødvendigt, da bilen er beskyttet. Den skal kun vaskes, så det er dejlig nemt. Foto: Jens Overgaard
Bianca Paulsen, Peugeot 107: - Nej. Min forhandler fortalte, at det ikke er nødvendigt, da bilen er beskyttet. Den skal kun vaskes, så det er dejlig nemt. Foto: Jens Overgaard

Henning Nielsen, Ople Meriva: - Ja. Jeg har haft bilen i otte år og overvejede, om den skulle skiftes ud eller beholdes. Jeg har givet den undervognsbehandling, så den holder lidt længere. Foto: Jens Overgaard

Lars Kær Nielsen, Hyundai i30: Nej. Der er fem års rustgaranti på bilen, så det er ikke nødvendigt. Men der kommer nok noget med tiden. Foto: Jens Overgaard
Lars Kær Nielsen, Hyundai i30: Nej. Der er fem års rustgaranti på bilen, så det er ikke nødvendigt. Men der kommer nok noget med tiden. Foto: Jens Overgaard

1 kommentar
Vis kommentarer