Pas på traileren: Havefliser vejer mere, end du tror

Tænk dig om, når du læsser fliser eller haveaffald på traileren. Godset vejer ofte mere, end det ser ud til

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor meget,du læsser på traileren, og at det fordeles rigtigt. En almindelig havetrailer, der må laste 325 kg, kan eksempelvis klare 18 fliser i størrelsen 40x40. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor meget,du læsser på traileren, og at det fordeles rigtigt. En almindelig havetrailer, der må laste 325 kg, kan eksempelvis klare 18 fliser i størrelsen 40x40. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

For mange kilo på ladet eller en trailer, som ikke er sat ordentligt på krogen, kan blive en dyr affære.

Overlæs eller sjusk er nemlig nogle af de største syndere, når der sker ulykker med trailere. Det kommer bag på mange, hvor meget et læs med havefliser, sten eller vådt grus vejer.

- Man skal passe på, når man kører ned til byggemarkedet efter grus eller fliser. Der er helt klart mange, som kører af sted med overlæs uden at vide det. Men der er også nogle, som tager chancen, konstaterer Jørgen Jørgensen, der er seniorrådgiver i FDM’s tekniske afdeling.

Bilistorganisationen har lavet en udregning, som viser, at en almindelig havetrailer, der for eksempel må laste 325 kg og har en totalvægt på tæt ved 500 kg, kan klare det, som svarer til 18 fliser i størrelsen 40x40, 40 skovlfulde grus eller 18 sække med tør muldjord på 50 kilo hver.

Bilen kører anderledes
Sørg også for, at læsset ligger stabilt og med vægten så tæt på akslen som muligt. Fordel dog gerne vægten, hvis du kører med eksempelvis fliser, da tyngdepunktet skal være så lavt som muligt.

Og så skal man ikke mindst overholde fartgrænserne på maksimalt 80 km/t. I værste fald kan traileren komme i sving eller blive ustabil ved katastrofeopbremsninger.

- En ting er, at det kan give bøde at køre med overlæs, men hvis man involveres i en ulykke, kan det også være ansvarspådragende, siger Jørgen Jørgensen.

Vær desuden forberedt på, at bilen kører anderledes.

- En almindelig havetrailer har ikke bremser. Det opleves anderledes end normalt, når du bremser bilen, og der måske kommer 500 kg og trykker bagpå, siger Jørgen Jørgensen.

Med fuldt læs på en 500 kg-trailer uden bremser øges bremselængden fra 80 km/t med to-tre meter.

Skader er dit ansvar
Udgangspunktet er, at du skal kunne klare at manøvrere bilen i enhver situation med traileren.

Typiske skader ved overlæs er dog, at dæk, lejer eller understel bryder sammen på grund af vægten. Og så ender traileren i vejsiden.

Det er dit ansvar, hvis der sker skader, fordi der er faldet noget af din trailer under kørslen. Eventuelle skader vil blive dækket af din bils ansvarsforsikring, men på de fleste policer er der en selvrisiko.

Det må du køre med

  • De fleste bilister har et kategori B kørekort, der giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Du må altid køre med en anhænger på op til 750 kg totalvægt, hvis bilen er godkendt til den vægt, og anhængeren er godkendt til vægten.
  • Er anhængerens totalvægt over 750 kg, må bilens tilladte totalvægt og anhængerens tilladte totalvægt tilsammen ikke overstige 3.500 kg.
  • Du skal dog være ekstra opmærksom, hvis du kører i en mikrobil med anhængertræk. Modeller som Aygo og VW Up er nemlig kun godkendt til lav vægt, hvilket betyder, at en fuldt lastet VW Up kun må have 100 kg på traileren, fordi den maksimale vægt er nået.
  • Tidligere blev totalvægt og last angivet på vægttavler. De står ofte i registreringsattesten, men det er ikke altid tilfældet. Hvis det ikke står her, skal du ind i det digtiale motorregister og kigge.
  • Hvis du skal til udlandet, råder FDM til, at man altid får en registreringsattest og en udskrift med til at vise myndighederne.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen