Racerløb med elbiler: Tesla Model S får sin egen serie

Der bliver masser af fart – men næsten ingen støj – når Tesla Model S næste år får sin egen løbsserie

Serien skal allerede køres første gang i 2017, hvor syv løb på racerbaner i USA, Europa og Asien får besøg af Tesla-modellerne. (Foto: Teslarati)
Serien skal allerede køres første gang i 2017, hvor syv løb på racerbaner i USA, Europa og Asien får besøg af Tesla-modellerne. (Foto: Teslarati)

Det er faldet mange for brystet, at der de seneste år har været en tendens til downsizing i motorsport.

Motorerne bliver mindre, det samme gør lyden, og det kan have en effekt på den samlede oplevelse, når bilerne kører forbi tribunen med en moderat hvislen i stedet for en hidsig skrigen.

Se også: Spritny Audi-model spottet i København

For den type motorsportsentusiaster bliver næste års nye racerserie – Electric GT World Series – næppe noget, der har den store interesse. Der vil nemlig ikke være andet lyd, end den der kommer fra dækkenes kontakt med asfalten, når Tesla slipper 10 teams løs på racerbaner verden over.

Løbsserien rummer 10 teams, som hver må have to biler på banen. Bilerne vil alle være baseret på Tesla Model S P85+, som egentlig udgik af produktion i 2014, men den er valgt til fordel for topmodellen P90D, fordi den har baghjulstræk, hvilket egner sig bedre til racerløb end 90'erens firehjulstræk.

Åben for konkurrence
Selvom serien i første omgang kun er for Tesla-modeller, vil der i fremtiden også blive åbnet op for andre elektriske bilmodeller, lyder meldingen fra Electric GT Holdings, der står bag løbsserien.

Se også: Undgå trafikkaos - løsningen er en app

Der er endnu ikke offentliggjort en decideret løbsplan, men selskabet bag den nye serie nævner ifølge motorsport.com både Barcelona (Spanien), Donington (England), Mugello (Italien) og Estoril (Portugal) som forventede destinationer i 2017.

Er racerløb med elektriske biler noget for dig? Giv gerne din mening til kende under artiklen.

Ford er efter eget udsagn den første bilproducent i verden, der opnår den skudsikre Type IV-godkendelse. (Foto: PR) Bilnyheder - 14. mar. 2016 - kl. 13:41 Vild duel: AK-47 mod Fords skudsikre politibil

45 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere