Rasende bilist mistede kørekortet – nu takker han politiet

En svensk bilist mistede for nylig sit kørekort og fik en stor bøde – nu takker han på Facebook den betjent, der stoppede ham

Det bliver sjældent modtaget særlig positivt, når en bilist mister kørekortet. (Arkivfoto: Rumle Skafte)
Det bliver sjældent modtaget særlig positivt, når en bilist mister kørekortet. (Arkivfoto: Rumle Skafte)

Det er sjældent, en politibetjent oplever at få ros af en bilist, når han uddeler en bøde – særligt hvis bøden bliver fulgt op af en frakendelse af kørekortet. Ikke desto mindre er det, hvad en svensk betjent netop har oplevet.

Se også: Farlig fejl: Porsche tilbagekalder 400.000 biler

I en besked til Stockholms sydlige politikreds skriver manden på Facebook:

- Jeg fik kørekortet inddraget i to måneder og en bøde på 4.000 kroner. Først var jeg rasende på betjenten, der stoppede mig, men nu hvor jeg er kommet hjem og har tænkt over det, bliver jeg glad og samtidig ærgerlig over, at jeg ikke fik takket politimanden, for at han stoppede mig og tog mit kørekort, skriver manden.

Familien advarede ham
Årsagen til den noget overraskende besked er, at han ifølge eget udsagn nu har fået åbnet øjnene for sin farlige kørsel. Han uddyber i beskeden:

- Jeg er tidligere blevet advaret og hår fået skældud fra venner og familie, fordi jeg kører for hurtigt, hvilket jeg selvfølgelig har benægtet, da jeg jo ved, at jeg er bedre til at håndtere bilen ved høje hastigheder. Men nu hvor jeg har mistet kørekortet og i stedet fået et buskort i to måneder, er jeg bare så glad for, at I har fået åbnet mine øjne, skriver han i beskeden til politiet.

Se også: Ny Audi R8 smider taget

Bilisten håber, at beskeden når frem til den betjent, der stoppede ham.

- Til den betjent vil jeg bare sige: Tak fordi du reddede mit liv og fik mig lært en lektie for livet. Du havde desuden en utrolig venlig attitude, selvom jeg var lidt sur. Undskyld min attitude. Det er jeg ked af.

Se også: Hastighedsgrænse fjernet på legendarisk racerbane

Efterfølgende har politikredsen selv delt beskeden på Facebook og skrevet i opdateringen:

- Beskeden viser tydeligt, hvad vi som færdselsbetjente gør og hvorfor. Vi er meget glade for, at det budskab, vi vil formidle, er nået frem.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere