Rygerbiler er svære at sælge

Røg i bilen koster dig op til 10 pct. på brugtprisen, og er tilmed svær at sælge, siger bilforhandler

Forleden passerede jeg en fin Peugeot 205 GTI på motorvejen. Sådan en velholdt sag årgang 1990. En bil som velsagtens kunne være en god investering - uden buler og helt original at se på. Men sekunder efter tog jeg mig selv i at tænke, at den kunne jeg nok alligevel ikke tænke mig at købe. For bag rattet sad en fyr og pulsede på sin cigaret.

For hvem gider at eje en rygerbil? Det gør rygerne og kun rygerne, fortæller en sælger ved en af Danmarks største brugtbilforhandlere:

- De få gange om året, vi får rygerbiler ind, kan bilen udelukkende sælges til en ryger igen – som enten ikke lader sig mærke med det eller selv ryger i sine biler. Ingen andre vil købe bilen – uanset om den er under markedspris,  forklarer bilhandleren om årsagen til den markant lavere byttepris, forklarer Jess Slot Helle, Bilernes Hus i Silkeborg.

Sally og Betty Draper ryger i bilen i serien Mad Men. I dag, er det de færreste, der ryger i bilen, viser undersøgelse, som Ford har foretaget. Foto: Skærmgrab fra Mad Men
Sally og Betty Draper ryger i bilen i serien Mad Men. I dag, er det de færreste, der ryger i bilen, viser undersøgelse, som Ford har foretaget. Foto: Skærmgrab fra Mad Men

Røgens pris: tusinder af kroner
Og det går selvsagt ud over prisen. Ifølge eksperter koster røg i bilen dig op til 10 pct. på brugtprisen. Selv med store nedslag i prisen kan det være umuligt at sælge rygerbiler, viser en analyse lavet af hvilkenbil.dk med hjælp fra bilpriser.dk.

Hos Bilernes Hus i Silkeborg har man konstant omkring 350 nyere, brugte biler på lager, og her er man ikke i tvivl: Røg i bilen koster dig let tusindvis af kroner – oven i dem du har købt tobak for.

- På en 300.000 kroners-bil – for eksempel en Audi A4 eller VW Passat – kan det nemt handle om 20.000 kr., man må være billigere end markedet, vurderer den erfarne bilindkøber Jess Slot Helle.

Han fortæller til hvilkenbil.dk, at købernes syn på røg i bilen har ændret sig gennem de seneste 20 år – fra at der ofte blev røget til, at der meget sjældent ryges i bilerne, og det reducerer køberskaren voldsomt.

- Men de få, der stadig ryger i bilen, de storryger til gengæld, siger Jess Slot Helle og fortæller videre:

- Har der først været røget regelmæssigt i en bil, er lugten næsten umulig at fjerne permanent.

En søgning på bilpriser.dk, viser at kryds i feltet rygerbil, koster omkring 10 procent på salgsprisen.
En søgning på bilpriser.dk, viser at kryds i feltet rygerbil, koster omkring 10 procent på salgsprisen.

Se også: Englænderne vil forbyde rygning i biler

Bilen skilles ad og gennemrenses og står efterfølgende til afdunstning et par dage med en såkaldt ozon-maskine. Herefter er rygerbiler for så vidt røgfri, men når der bliver varmt i kabinen – for eksempel en hed sommerdag – så kan lugten dukke op igen.

120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere