Sådan har skandalesager påvirket danske bilkøb

Flere skandaler, blandt andet sagen om Volkswagens dieselbiler, har påvirket bilsalget i Europa - de danske tal strider mod enhver fornuft

Balladen om dieselbilerne startede sidste år, da man fandt ud af, at Volkswagen-koncernen har anvendt en snydesoftware i flere forskellige dieselmotorer. (Foto: VW)
Balladen om dieselbilerne startede sidste år, da man fandt ud af, at Volkswagen-koncernen har anvendt en snydesoftware i flere forskellige dieselmotorer. (Foto: VW)

Når en virksomhed eller et produkt kommer i modvind, påvirker det oftest salgstallene.

Vi danskere elsker imidlertid vores dieselbiler. Det er på trods af, at flere af vores favoritmærker er blevet taget i at udlede emissioner langt over den tilladte grænse.

Det står i kontrast til det generelle europæiske marked, som traditionelt har favoriseret dieselbiler. Nu er vi kommet langt nok på afstand af Volkswagens Dieselgate-skandale i september sidste år til, at man kan se, at bilsalget for dieselbiler begynder at falde.

Det skriver Automotive News.

Stigende dansk salg
De første fire måneder af 2016 har dieselbilerne mistet 2,2 procent af salget til benzin- og alternative drivmidler på det europæisk marked, og 3,1 procent i april, så salget af dieselbiler for første gang i mange år kom under 50 procent.

Det lyder måske ikke af meget, men i den periode er der i alt solgt 4,87 millioner biler i Europa.

Meget tyder dog på, at vi i Danmark er ligeglade med diesels mere blakkede ry. Salget af de danske dieselbiler har stødt ligget to til tre procentpoint over den samme periode sidste år, viser tal fra De Danske Bilimportører.

I januar 2015 blev der solgt 3715 dieselbiler mod 7306 samme måned i år, og sammenligner vi april, blev der sidste år solgt 5460 dieselbiler mod 7011 i april i år. 

Ifølge administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, har de ikke et specifikt bud på, hvorfor man ikke kan se nogen negative konsekvenser.

- Danskerne føler sig fortsat trygge, når de handler bil, og den megen tidligere omtale af bilernes emissioner og benzin vs. diesel kan ikke ses på salgstallene, således er andelen af dieselbiler ikke faldet - dieselbilerne tilbyder fortsat et godt økonomisk valg, skriver Gunni Mikkelsen i en mail.

Dieselgate
Den mest kendte sag er blevet døbt Dieselgate og drejer sig om Volkswagen og søstermærkerne fra Audi, Porsche, Skoda og Seat.

Her fandt man i september sidste år, at nogle dieselmotorer var udstyret med en snydesoftware, som lod dem udlede op mod 40 gange mere NOx end tilladt, fordi softwaren simpelthen kunne opdage, om motoren blev testet af myndigheder, eller om den blev kørt af almindelige mennesker på gaden.

Se også: Tyskerne raser: Vil gøre Fiat og Chrysler ulovlige  

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere