Sådan ser en bil ud efter 16 år på bunden af en sø

Der er ikke noget at sige til, at det tog politiet adskillige år at finde en efterlyst bil – den gemte sig flere meter nede under isen på en sø.

Den stakkels bil er tydeligvis ikke egnet som undervandsfartøj. Interiøret kunne i hvert fald godt trænge til en kærlig hånd. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
Den stakkels bil er tydeligvis ikke egnet som undervandsfartøj. Interiøret kunne i hvert fald godt trænge til en kærlig hånd. (Foto: Benton County Sheriff's Office)

En lokal fisker fra Foley nær Minneapolis i Minnesota, USA, fik sig noget af en overraskelse, da han under en fisketur bankede hul på isen og sænkede sit undervandskamera ned i det kolde vand for at se, om der var nogen fisk i søen.

Se også: Motorcyklist filmede sin egen kørsel – nu skal han i fængsel

Historien melder intet om, hvor vidt der rent faktisk var fisk i søen, for der var noget andet, som hurtigt tiltrak sig fiskerens opmærksomhed. Knap fire meter under isen fandt han nemlig, hvad der så ud til at være en stor bil.

Det var denne Dodge pickup, der pludselig kom til syne på fiskerens undervandskamera. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
Det var denne Dodge pickup, der pludselig kom til syne på fiskerens undervandskamera. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
 

Fiskeren tilkaldte det lokale politi, som efter yderligere undersøgelser fik hevet den druknede pickup op ad det kolde vand. Det lokale politikontor har efterfølgende lagt billederne op på Facebook og fortalt, at der er tale om en bil, som blev efterlyst helt tilbage i marts 2000.

Bilen har naturligvis set bedre dage, men den ser da trods alt relativt intakt ud, når man tager flere års undervandstur i betragtning. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
Bilen har naturligvis set bedre dage, men den ser da trods alt relativt intakt ud, når man tager flere års undervandstur i betragtning. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
 

Bilen kan således have befundet sig i vandet i næsten 16 år, og dét taget i betragtning ser bilen umiddelbart relativt velbevaret ud. Foruden lidt rust, mudder og enkelte ridser er bilen mere eller mindre intakt, men den kommer dog næppe ud at køre på de amerikanske landeveje igen.

Politiet skriver, at der hverken blev fundet lig eller værdifulde genstande i bilen.

Se også: Brugte luksusbiler hitter: Her er nogle af Danmarks dyreste biler

1 af 2 Politiets teori er, at bilen er blevet kørt ud på isen, hvor den på et tidspunkt er faldet igennem. Hvornår det er sket, vides ikke med sikkerhed. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
2 af 2 Den stakkels bil er tydeligvis ikke egnet som undervandsfartøj. Interiøret kunne i hvert fald godt trænge til en kærlig hånd. (Foto: Benton County Sheriff's Office)
33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere