Sådan vil Mini halvere dine udgifter

Bilproducenten Mini har planer om at hjælpe ejerne med at nedbringe udgifterne til bilen – inspirationen kommer fra turistbranchen

Mini har planer om at gøre det muligt for dig at tjene penge på din bil, når du ikke skal bruge den. (Foto: Esben Skrumsager)
Mini har planer om at gøre det muligt for dig at tjene penge på din bil, når du ikke skal bruge den. (Foto: Esben Skrumsager)

Din bil udgør sandsynligvis en ret stor del af det månedlige budget. Men samtidig holder din bil formodentlig stille i langt de fleste af døgnets timer, hvilket naturligvis er en ret skidt kombination set fra et økonomisk perspektiv.

Derfor har bilproducenten Mini tænkt sig at tilbyde kommende ejere af Mini-modeller, at de kan købe biler, hvor der er installeret en række funktioner, som gør det let at udleje bilen. Systemet kan blandt andet modtage betaling fra lejeren.

Se også: Kinesere vil lancere discount-Volvo i Europa

BMW – der ejer Mini – driver i forvejen deletjenesten Drive Now, som blandt andet i København har sendt 400 elbiler på gaden, som man kan benytte sig af med afregning på minutbasis.

På samme måde som med Drive Now-bilerne skal interesserede lejere kunne godkendes på forhånd, så brugeren kan få adgang til bilen med eksempelvis et Rejsekort. Ejeren af bilen kan naturligvis reservere sin bil, så den altid står til rådighed, når den skal bruges.

Udlej både bil og bolig
Inspirationen kommer fra den private boligudlejningstjeneste, Airbnb, som i løbet af de seneste år er blevet en stor succes i det meste af verden.

- Det bliver en slags Airbnb på hjul. Der er selvfølgelig nogle, der aldrig kunne finde på at leje sine ting ud til fremmede, men der er bestemt også nogle, som vil være vilde med idéen om at kunne halvere sine udgifter til bilen, siger Mini-topchef Peter Schwarzenbauer til Automotive News.

Se også: Her er bilmærket med de mest tilfredse kunder

Der findes allerede tjenester, hvor man kan leje og udleje private biler, men her kræver det koordination mellem brugere via nettet, der skal udfyldes papirer, registreres kilometertal og tjekkes kørekort. Alt dette slipper man for, hvis man vælger løsningen fra Mini.

Mini fortæller ikke noget om, hvornår det bliver en mulighed at tilvælge udlejningsfunktionen til sin bil, men ifølge Automotive News vil det ske snart.

718 Cayman og 718 Cayman S kan bestilles nu. Modellen introduceres i løbet af efteråret i Danmark. (Foto: PR) Bilnyheder - 27. apr. 2016 - kl. 17:00 Tjek prisen: Ny Porsche klar til Danmark

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere