Annonce:
Annonce:

Sænker farten og sparer penge

Sparsommelighed: Mange danskere vælger at køre mere økonomisk i denne tid, og det betyder, at hastigheden falder

Sænker du farten med 10 km/t på motorvejen, skærer du cirka 10% af dit brændstofforbrug. Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen
Sænker du farten med 10 km/t på motorvejen, skærer du cirka 10% af dit brændstofforbrug. Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Biler

Er du begyndt at sænke farten, når du kører på eksempelvis motorvej i et forsøg på at få flere kilometer ud af den dyre brændstof? Så er du ikke alene.

De høje energipriser har nemlig fået danskerne til at løfte foden marginalt fra speederen.

Siden marts har danskerne gennemsnitligt sænket farten med 2-3 km/t på motorveje med en hastighedsbegrænsning på 130 km/t sammenlignet med tidligere år. Årsagen er ifølge Vejdirektoratet, at det i år er blevet dyrere at sætte sig bag rattet af sin bil - uanset, om man kører på benzin, diesel eller el.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Annonce:

- Hvis du kører på motorvejen og sætter farten ned med 10 km/t, så er en god tommelfingerregel, at du skærer omkring 10 procent af dit brændstofforbrug. Det gælder, uanset om du hælder benzin eller strøm på tanken, og her midt i en energikrise er det altså ikke håndører, du sparer, hvis du er fremsynet og laver regnestykket for hele året.

- Det har mange danskere fundet ud af, og derfor ser vi nu, at der bliver kørt langsommere på motorvejene, end vi har set i rigtig mange år, siger Niels Moltved, som er projektleder i Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen.

Tallene stammer fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer, der henter sine data fra målestationer langs statsvejnettet.

Arkivfoto: Per Folkver
Arkivfoto: Per Folkver
 

Naturlig udvikling
De nye tal fra Vejdirektoratets målestationer viser, at der i oktober på motorveje med fartgrænse på 130 km/t blev kørt med en gennemsnitshastighed på 118,2 km/t mod en gennemsnitshastighed på mellem 120,2 og 121,1 km/t i samme måned de foregående år.

Annonce:

Foruden, at det er godt for den enkeltes privatøkonomi, at farten falder på de danske veje, så der skal bruges mindre energi i bilerne, er det også en god nyhed for klimaet, at der bliver kørt langsommere. Ifølge vejdirektoratet vil der i 2022 blive udledt 27.000 tons CO2 mindre på grund af den lavere fart.

- Den seneste tid har der været mange historier om, hvordan mange danskere er begyndt at skrue ned for radiatoren i stuen eller står op midt om natten for at sætte vaskemaskinen i gang, så hvorfor ikke også skrue på ens forbrug af energi på vejene?, lyder det retorisk fra Niels Moltved.

Andre faktorer end hastighedsgrænsen og prisen på brændstof har også betydning for, hvor hurtigt der bliver kørt på danske veje. Således tæller også ting som trængsel, vejr og omfanget af dagslys med i, hvor hurtigt der bliver kørt på motorvejene.

En del af disse forhold har Vejdirektoratet taget højde for ved at sammenligne de samme strækninger på samme tidspunkt af året og på tidspunkter uden trængsel.

Annonce:

Færre kører for stærkt
Det er ikke kun gennemsnitshastigheden, der er faldet på motorveje med fartgrænser på 130 km/t. Tal fra tidligere på året har også vist, at færre vælger at trykke for hårdt på speederen, og også her tilskriver Vejdirektoratet højere brændstofpriser en del af forklaringen.

I juli måned i år var antallet af trafikanter, der kørte hurtigere end de tilladte 130 km/t, faldet med 26,2 procent i forhold til samme måned i 2021. For juni måned var der tale om et fald på 28,9 procent. Tendensen er den samme i marts, april og maj. Det faldende antal fartoverskridelser blev registreret i perioder uden trængsel, og sammenligner man med tiden før corona i 2019, er der også tale om et betydeligt fald.

- Danskerne har i den grad fået øjnene op for at køre mere økonomisk og spare på brændstoffet. Det er ikke kun til gavn for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Og så må man ikke glemme, at politiet jo udskriver fartbøder af en grund, for det er farligt at køre med høj fart.

Annonce:

- Så alt i alt er det også godt for trafiksikkerheden, når flere danskere retter sig efter færdselsloven, lød det i den forbindelse fra Niels Moltved.

Gode råd til økonomisk kørsel

  • Kør jævnt og undgå hårde opbremsninger.

  • Kør i højt gear, da det reducerer motorens brændstofforbrug.

  • Tag toppen af farten, når du kører på motorvej.

  • Skru ned for klimaanlæg og sluk for sædevarme.

  • Tjek dit dæktryk og sørg for, at dine dæk står lige.

  • Undgå tomgang, når du holder stille.

Kilde: Vejdirektoratet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her er der mest at spare

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
 

Selvom priserne på benzin er begyndt at dale igen, efter de var skyhøje i en længere periode, er det endnu her den største besparelse kan opnås.

- Det er stadig benzinbiler, der har størst gevinst af at sænke hastigheden, men elpriserne er også steget, og det har altså stor betydning for rækkevidden i en elbil, om man kører 130 eller 110 km/t på motorvejen. De fleste elbilister har sikkert lagt mærke til, at de kan køre længere med et jævnt og stabilt tempo, eller at de bliver foreslået at køre af motorvejen, hvis de indstiller GPS’en til at vælge den billigste rute, siger Niels Moltved.

Men hvor meget er der egentlig at spare?

Annonce:

Ifølge FDM kan en forøgelse af hastigheden fra 110 til 130 km/t i en ganske almindelig fossilbil godt øge forbruget af brændstof med 20 procent, og samme tal gør sig gældende i Vejdirektoratets tommelfingerregel.

Lad os tage et eksempel.

Kører man en tur på 200 kilometer på motorvej i en bil, der går 15 km/l, hvor man vælger at køre 110 km/t, bruger man 13,3 liter benzin. Kører man samme tur i samme bil, men øger farten til 130 km/t, vil forbruget øges med 20 procent til 12 km/l.

Dermed bruger bilen 16,7 liter benzin, hvilket til en benzinpris på 15 kr. pr. liter svarer til, at man sparer 51 kr. i brændstofudgifter på turen. Samtidig skal man dog leve med, at man er kommet næsten 20 minutter senere frem.


Her er tre steder, du kan spare på værkstedsregningen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: