Se listen her: 430.000 spritnye biler ramt af CO2-snyd

En lang række helt nye Audi, Seat, Skoda og VW-modeller har forkerte opgivelser af CO2 og dermed brændstofforbrug - flere benzinmotorer omfattet end ventet

Der er snydt med hele 430.000 nye biler fra Audi, Seat, Skoda og VW. Det gælder størstedelen af dieselmotorerne, men også helt nye benzinmotorer. (Foto: Jonas Ahlstrøm)
Der er snydt med hele 430.000 nye biler fra Audi, Seat, Skoda og VW. Det gælder størstedelen af dieselmotorerne, men også helt nye benzinmotorer. (Foto: Jonas Ahlstrøm)

Volkswagen-koncernen rapporterer nu, at man har identificeret 430.000 helt nye biler på tværs af koncernens mærker, der er omfattet af CO2-skandalen. Her har koncernen opgivet forkerte tal for CO2 og brændstofforbrug i de officielle test.

VW tager regningen - også i Danmark
Den 3.november blev det meldt ud, at der var uregelmæssigheder ved fastlæggelsen af CO2-tal for op mod 800.000 biler, produceret fra 2012 og frem, og godt halvdelen af disse viser sig nu at være helt nye biler. Alle er såkaldte 2016-modeller, mens resten op til de 800.000 endnu ikke er identificeret.

Selvkørende Google-bil stoppet af politiet – her er årsagen

Herhjemme er omkring 1.900 allerede udleverede biler omfattet af de forkerte tal, og dem vil importøren nu tage kontakt til, oplyser VW’s danske pressechef, Søs Righolt.

Volkswagen-koncernen er allerede i dialog med de respektive landes myndigheder, så alle afgifter, der opstår i direkte relation til CO2-spørgsmålet bliver opkrævet direkte til Volkswagen-koncernen og ikke til kunderne. Herhjemme har den udmelding direkte betydning for danske ejere, fordi et højere forbrug kan betyde, at den grønne ejerafgift vil stige.

- Planen er, at de danske myndigheder skal sende ekstraregningen videre til fabrikken, så danske ejere ikke vil blive berørt, siger Søs Righolt.

Omfanget stiger støt
Ifølge et dokument fra fabrikken drejer det sig om en lang række dieselmotorer på 1,4, 1,6 og 2,0 liter, men også flere forskellige benzinmotorer, og mere end der i første omgang var lagt op til. Her var der i første omgang forlydender om, at det kun omfattede 1,4 ACT-motoren, men nu er det kommet frem, at bl.a. en helt ny 1,0 benzinmotor med turbo også er lanceret med alt for gunstige værdier for CO2 og brændstofforbrug.

Vilde veteranbiler: Køb drengedrømmen direkte fra Mercedes

Volkswagen-gruppen har ikke officielt meldt noget ud, men en lang række internationale medier mener, at afvigelsen ligger fra 10-15 pct.

Generelt omfatter skandalen alle koncernens 1,4 TDI-motorer, der yder enten 75, 90 eller 105 hk, og ligger i biler som Audi A1, Seat Ibiza, Skoda Fabia og VW Polo.

Derudover er adskillige 1,6 TDI-maskiner med 110,115 eller 120 hk berørt, og de ligger i Audi A1, Seat Leon, Skoda Octavia, Skoda Superb og VW Golf og Passat.

Her er farven der får bilister til at se rødt

Listen omhandler også 2,0 TDI-motoren med 150 hk i Seat Leon, Skoda Superb og VW Golf og Passat, men også den kraftigere variant med 184 hk i Seat Leon og Skoda Octavia.

Samtidig er den helt nye version med 190 hk i Skoda Superb på listen, mens en version på 240 hk i Passat også er berørt. Flere meget kraftige 2,0 benzinmotorer figurerer også på den lange oversigt, og det gælder versioner med 220 og 300 hestekræfter.

Bilerne bliver ikke kaldt tilbage
Det næste skridt er nu, at koncernens mærker skal have fastlagt opdaterede CO2-tal under tilsyn af KBA (Kraftfahrt-Bundesamt). Når de nye tal er fastlagt, vil importørerne danne sig et overblik over omfanget herhjemme i forhold til evt. erstatningskrav fra ejere, der føler, at de ikke har fået den vare, de har betalt for.

Simpelt trick: Sådan undgår du p-skader på bilen

Under alle omstændigheder bliver der tale om en justering af CO2 og brændstofforbrug, men ikke nogen hjemkaldelse af bilerne.

Årsagen til hele miseren er, at lave forbrugstal – altså mange km på literen – giver billigere biler i mange EU-lande og er derfor blevet det konkurrenceparameter, som vejer tungest i bilbranchen. Her har VW-koncernen således ikke kunnet leve op til deres egne mål og har snydt på vægten.

Test dig selv: Kan du bestå en teoriprøve?