Sidste frist for krog på populære mikromodeller

Myndighederne lukker snart for lovhul, som giver mulighed for at montere anhængertræk på VW Up og co. samt ældre modeller af Aygo-trillingerne

Fiat Panda på billedet er sammen med bl.a. Fiat 500, Kia Picanto og Hyundai i10 af den første generation nogle af de mikrobiler, som du fortsat kan få anhængertræk til. Foto: Fiat
Fiat Panda på billedet er sammen med bl.a. Fiat 500, Kia Picanto og Hyundai i10 af den første generation nogle af de mikrobiler, som du fortsat kan få anhængertræk til. Foto: Fiat

Hvis du går og drømmer om at få en krog på din VW Up eller den første generation af Toyota Aygo, skal du snart slå til. Færdselsstyrelsen lukker nemlig om kort tid et hul, der har givet muligheden og stået åbent i omkring fire år.

Det betyder, at det fra 30. juni i år er slut med at montere anhængertrækket på modellerne, der også omfatter Skoda Citigo, Seat Mii samt Peugeot 107 og den første Citroën C1-generation.

Det kan for en Up gøres for 8.500 kr. hos en autoriseret forhandler inklusive montering og ny synsattest. For en ældre Aygo kan det nemt koste 5.000 kr. at få træk på.

Til sammenligning er der ingen restriktioner for trækkene til for eksempel Fiat Panda samt Fiat 500, Hyundai i10 i den første generation – den nye model klarer udelukkende træk til cykelholdere, og Kia Picanto. Mens træk slet ikke findes til den nye Aygo fra 2014.

Tesla har god grund til at være tilfredse. Foto: Colourbox Biler - 27. jan. 2017 - kl. 18:00 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

Tilbage i 2012 åbnede myndighederne for muligheden, efter, at anhængertræk fra flere underleverandører havde fået en såkaldt ECE-godkendelse i Tyskland, og Danmark ifølge EU-reglerne skulle følge trop.

Det skete under store protester fra de danske importører af VW, Toyota og Peugeot.

Importørerne pegede på, at de helt små biler ikke var godkendt til anhængertræk fra fabrikkens side, og de frygtede, at folk ville fristes til at overlæsse og dermed overbelaste bilerne. Samtidig var der risiko for tvister i eventuelle garanti-sager.

En Up med en vægt på omkring 800 kilo og en totalvægt på cirka 1.300 kilo for vogntoget ville nemlig hurtigt ramme muren med fire voksne ombord, så der måske kun er lovmæssigt plads til et par hundrede kilo i traileren, der ellers på papiret må laste 500 kilo.

Til sommer er det slut med muligheden for at køre med trailer efter din VW Up (billedet), Skoda Citigo eller Seat Mii. Mange Up-ejere bruger dog anhængertrækket til en cykelholder, og her er der alternativer. Foto: Mr Dot Com
Til sommer er det slut med muligheden for at køre med trailer efter din VW Up (billedet), Skoda Citigo eller Seat Mii. Mange Up-ejere bruger dog anhængertrækket til en cykelholder, og her er der alternativer. Foto: Mr Dot Com
 

Trækker tilladelsen
Men styrelsen holdt fast. Det fik hurtigt VW-importøren til at sadle om. Så fra at afvise at montere træk på nogle af de titusindvis af Upper, som er på vejene, var man nu klar til at gøre det selv til en specialpris. Men stadig med en advarsel, og hvor kunden skulle skrive under på en erklæring om, at det var på eget ansvar.

I mellemtiden er det så nu kommet frem, at de tyske godkendelser hvilede på et forkert grundlag, fordi de var udstedt uden, at bilfabrikkerne havde oplyst, hvor tungt et påhængskøretøj, bilerne i givet fald måtte have på krogen. Derfor trækker Færdselsstyrelsen nu tilladelsen tilbage, mens biler, som har fået træk på før fristen til sommer, kører fuldt lovligt.

Se også: Sådan finder du den rigtige kørestilling

Hverken importørerne af VW og Toyota eller FDM har hørt om sager med biler, som er blevet overbelastede, eller om andre problemer med trækkene.

- Vi har ikke oplevet problemer på grund af overbelastning, så importørernes frygt var ubegrundet. Men det er jo også typisk biler, der ikke kører med ret meget på krogen, siger Jørgen Jørgensen, der er teknisk rådgiver hos FDM.

De to importører kan ikke sige, hvor mange, som har fået trækket på. Men Søs Righolt, der er pressechef hos VW, vurderer, det er beskedent.

- Det er ganske få, og det er mest folk, der bruger trækket til en cykelholder, siger Søs Righolt.

- Men vi gør stadig meget ud af at fortælle, at man ikke må udsætte bilen for overbelastning. Man skal jo gøre sig klart, at en mikrobil ikke er beregnet til at køre med et ton haveaffald til genbrugspladsen, siger hun.

Tiden rinder også ud for træk til Peugeot 107 (billedet) samt første generation af Toyota Aygo og Citroën C1. Foto: Christian Schacht
Tiden rinder også ud for træk til Peugeot 107 (billedet) samt første generation af Toyota Aygo og Citroën C1. Foto: Christian Schacht
 

Holder fast
Hos Toyota fraråder man stadig på det kraftigste at montere trækket.

- Vi har altid anbefalet, at man ikke monterer anhæng-ertræk på sin Toyota Aygo, da bilen ikke er testet og godkendt til dette. Derfor har vi af samme årsager heller ikke tilbudt et anhængertræk til Aygo, og heller ikke registreret, at nogle Aygo’er skulle have fået monteret dette. Hvad der så er blevet monteret uoriginalt, har vi desværre ingen mulighed for at registrere, siger And-ers Tystrup, der er pressechef hos Toyota.

- Aygo er godkendt til montering af en cykelanhænger, men ikke anhængertræk til trailer eller det, der er tungere. Selvom Aygo muligvis ville kunne klare at trække en lille trailer, er bilen ikke bygget med fokus på, at den skal kunne det. Derfor fastholder vi vores anbefaling om, at man ikke monterer anhængertræk, siger And-ers Tystrup.

Hvis du kun skal køre med en cykel, kan du med fordel vælge en cykelholder. Holdere, der forankres i bunden, og er bedre, når der er tale om mere end én cykel, kan fås fra et par tusinde kroner.

Se også: Har du styr på reglerne? Sådan undgår du en parkeringsbøde

Vær opmærksom
Jørgen Jørgensen fra FDM mener ikke, man skal have betænkeligheder ved at montere trækket, så længe det er godkendt af myndighederne, hvilket det altså er frem til sommerferien.

- Hvis man har gået og pønset på anhængertrækket er det nu, at man skal slå til. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der er begrænsninger i lasteevnen, når det er en lille bil, siger Jørgen Jørgensen.

Han peger på, at der findes en mellemløsning, hvis man gerne vil have et træk til en cykelholder. Så kan det nemlig gøres ubrugbart ved at svejse en møtrik ovenpå kuglens. Det betyder, at man ikke skal omkring synshallen og kan spare ledningsnettet. Trækket vil kunne tilpasses en cykelholder, men ikke bruges til en trailer.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere