Sjældenhed til salg: Amerikansk Fiat 500 med elmotor

Nu kan du få fingrene i en yderst sjælden bilmodel, som slet ikke sælges i Europa – det er en Fiat 500e, der er importeret fra USA

Fiat 500e er en el-version af den ikoniske 500-model, som kun bliver solgt i USA. (Foto: Bilbasen)
Fiat 500e er en el-version af den ikoniske 500-model, som kun bliver solgt i USA. (Foto: Bilbasen)

Hvornår har du sidst set en elektrisk Fiat 500? Aldrig, er formodentlig svaret.

Men nu har en lokalpolitiker fra Greve, der ligger syd for København, sat sig for at få udbredt den unikke bilmodel, og han henter derfor Fiat 500e-modeller hjem til interesserede danskere.

Se også: Privatleasing: Velkørende og praktisk Opel til familien

 

- Jeg synes, det er en super fed bil. Jeg har altid godt kunnet lide designet. Hvis man ser bort fra Tesla, så synes jeg ikke, de andre elbiler på markedet er særligt kønne. Så da jeg stødte på Fiat'en som elbil, blev jeg forelsket med det samme, fortæller Carsten Oddershede, der sidder i Greve byråd for Enhedslisten.

El ved lov
Hvis man som bilproducent vil sælge biler i den amerikanske delstat Californien, er det et lovkrav, at man har mindst én bil i modelprogrammet, som ikke udleder skadelige partikler – altså enten el- eller brintbiler.

Se også: Ny Audi R8 smider taget  

Flere bilproducenter har derfor valgt at udstyre en af deres allerede eksisterende bilmodeller med en elmotor, men disse modeller sælges kun i USA.

Bagfra kan 500e kendes på, at der ikke er nogen udstødning. (Foto: Bilbasen)
Bagfra kan 500e kendes på, at der ikke er nogen udstødning. (Foto: Bilbasen)

Derfor ser man eksempelvis uhyre sjældent en elektrisk Fiat 500 på de europæiske veje, mens 500e, som modellen hedder, er en relativt populær model på det amerikanske marked.

Krævende detaljer
Bilerne henter Carsten Oddershede fra USA til Danmark via en samarbejdspartner i Tyskland.

Da Fiat 500e ikke er typegodkendt i EU, giver importen en del administrative udfordringer. Der skal blandt andet udarbejdes såkaldte dataerklæringer og naturligvis betales afgift af de små elbiler.

Se også: Vild plan: Sådan vil Indien gøre elbiler gratis  

Det indledende bøvl tager Carsten Oddershede sig gerne af, men der er også nogle detaljer, man som ejer skal være opmærksom på efterfølgende.

- Da bilerne er importerede, gælder fabriksgarantien ikke længere. Samtidig kan de danske Fiat-værksteder heller ikke servicere drivlinjen, så man skal have reservedele hjem fra USA. Det kan selvfølgelig afholde folk, fortæller Carsten Oddershede.

Sæderne er betrukket med læder, og bilen er spækket med udstyr som klimaanlæg, fartpilot, navigation og bluetooth. (Foto: Bilbasen)
Sæderne er betrukket med læder, og bilen er spækket med udstyr som klimaanlæg, fartpilot, navigation og bluetooth. (Foto: Bilbasen)

I et forsøg på at imødekomme udfordringerne har han selv etableret en garantiløsning, og han er ligeledes ved at lave en aftale med nogle specialværksteder, som kan reparere bilerne.

Du kan se bilerne på Bilbasen.dk

Se også: Svensk rigmand: Det skal du gøre når politiet stopper dig  

1 af 2 Lige nu er der kun to til salg i Danmark. Begge biler har meget iøjnefaldende lakeringer. (Foto: Bilbasen)
2 af 2 Fiat 500e er en el-version af den ikoniske 500-model, som kun bliver solgt i USA. (Foto: Bilbasen)
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere