Sjældent fund: Kan du gætte bilen under presenningen?

En yderst eftertragtet bilmodel er efter knap 50 år dukket op under en hæk i England – nu er den solgt på auktion

Kan du gætte, hvad der gemmer sig under presenningen? Tryk videre til næste billede og se bilen. (Foto: PR)
Kan du gætte, hvad der gemmer sig under presenningen? Tryk videre til næste billede og se bilen. (Foto: PR)

Som du kan se ved at trykke videre til næste billede herover, er det en gammel Jaguar E-Type, der for nylig er dukket op under en hæk i byen Bisley vest for London.

Se også: Kør selv: Her er det billigst at tage på campingferie

Ifølge britiske Daily Mail har bilen oprindeligt tilhørt Ivor Arbiter, der stod bag pladeselskabet Sound City, hvor han blandt andet blev manden bag Beatles-logoet.

1963 var året, hvor denne særlige bil blev bygget. (Foto: PR)
1963 var året, hvor denne særlige bil blev bygget. (Foto: PR)
 

Efterfølgende har bilen skiftet ejer flere gange, før motorsportsentusiasten Frank Riches købte bilen i 1967. Bilen er bygget i 1963, men den fik tilsyneladende kun få år på vejene, før den blev gemt væk. Der er nemlig ikke betalt afgift på bilen siden 1969.

Solgt på auktion
Daily Mail skriver, at den blev parkeret i haven under en presenning, da koblingen røg efter 70.000 kilometer, og siden da har den ikke tilbagelagt så meget som en meter.

Den sjældne bil har ikke kørt en meter i mange år. Forhåbentlig kommer den snart på vejen igen. (Foto: PR)
Den sjældne bil har ikke kørt en meter i mange år. Forhåbentlig kommer den snart på vejen igen. (Foto: PR)

Bilen har en 3,8-liters motor, som – når bilen er i stand til at køre – kan klare op til 240 kilometer i timen. Desværre kræver bilen den helt store gennemrestaurering, før den kan komme tilbage på vejen.

Se også: Racerløb med elbiler: Tesla Model S får sin egen serie

Det skræmte dog ikke køberne væk ved auktionen, hvor den i sidste uge fik en ny ejer. Der blev budt heftigt på den sjældne E-Type, som endte med et hammerslag på 62.000 pund svarende til knap 600.000 danske kroner.

Bilen ser muligvis lidt udkørt ud, men når den først er fikset, bliver det en fornøjelse at sætte sig ind bag rattet. (Foto: PR)
Bilen ser muligvis lidt udkørt ud, men når den først er fikset, bliver det en fornøjelse at sætte sig ind bag rattet. (Foto: PR)

Når den først er sat i stand, forventes den dog at blive mange millioner værd, så trods den høje pris kan det vise sig at være en god investering.

Ford er efter eget udsagn den første bilproducent i verden, der opnår den skudsikre Type IV-godkendelse. (Foto: PR) Bilnyheder - 14. mar. 2016 - kl. 13:41 Vild duel: AK-47 mod Fords skudsikre politibil

1 af 2 Det er en Jaguar E-Type fra 1963, der nu ser ud til at blive genoplivet, efter den i sidste uge blev solgt på auktion. (Foto: PR)
2 af 2 Kan du gætte, hvad der gemmer sig under presenningen? Tryk videre til næste billede og se bilen. (Foto: PR)
30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere