Skimmel og bakterier: Få styr på dit klamme klimaanlæg

Bilens klimaanlæg kan være en decideret pollen-magnet, der er spækket med skidt og skimmelsvamp – sådan undgår du det

Du kan selv rense luftkanalerne i bilens aircondition- eller klimaanlæg, men med et par års mellemrum bør du også få et værksted til at servicere systemet. (Foto: PR)
Du kan selv rense luftkanalerne i bilens aircondition- eller klimaanlæg, men med et par års mellemrum bør du også få et værksted til at servicere systemet. (Foto: PR)

Når foråret for alvor viser sig fra sin bedste side, og solen belønner os med både lys og varme, er det for mange bilejere en oplagt lejlighed til at få givet bilen en grundig forårsrengøring.

Se også: Ny Audi A3 får tre cylindre under hjelmen  

Men selvom både sæder, måtter og fælge får den helt store omgang, glemmer mange af os at tænke over en vigtig detalje, som faktisk kan have stor betydning for helbredet.

I løbet af vinteren bliver bilens klimaanlæg generelt benyttet mindre, end det gør om sommeren. Det betyder, at bakterier og svampe har gode vilkår for at udvikle sig i de fugtige luftsystemer og kanaler.

Se også: Salgssucces: Danskerne er vilde med discount  

Nu nærmer de varme måneder sig igen, og derfor er det vigtigt, at luftsystemet bliver renset, hvis du vil undgå at blive udsat for ubehagelige overraskelser.

- De danske vejrforhold er hårde for bilens ydre, men også for luftsystemet. Derfor kan der opstå ubehagelige lugte og ske en udvikling af bakterier i klimaanlægget i løbet af vinteren. De er vigtige at få fjernet med et klimaservice, inden systemet for alvor tages i brug de kommende måneder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, der er direktør i Seat Danmark, som med en ny kampagne sætter fokus på problemet.

Særligt udsatte
Med forårsvejret over Danmark følger der nu måneder med nys og kløende øjne for allergikere. Ikke alle tænker over, hvordan omgivelserne kan være med til at påvirke de allergiske symptomer.

Tætheden i trafikken spiller tilsyneladende en væsentlig rolle for dumpeprocenten - tal fra Rigspolitiet viser store forskelle på landsdelene. (Arkivfoto: Peter Hove Olesen) Bilnyheder - 5. apr. 2016 - kl. 12:58 Så mange dumper køreprøven i din landsdel  

Det anslås at mere end hver femte dansker er allergiker, og manglende rengøring kan betyde, at luftsystemet ikke får fjernet pollen fra den luft, der suges ind i kabinen, hvilket mere eller mindre kan gøre bilen til en pollen-container på hjul.

Løsningen på problemet behøver dog hverken at være besværlig eller dyr. Bakterierne i luftkanalerne kan nemlig slås ihjel ved hjælp af en såkaldt Aircondition Cleaner - en spray man stiller i bilen, mens man lader aircondition- eller klimaanlægget køre.

Se også: Fem fejl der får din bil til at falde i værdi  

Det er dog ikke unormalt, at et anlæg taber kølemiddel i løbet af et år. Hvis mængden bliver for lille, bliver kølemidlet for varmt, og olien slides. Det betyder en ringere effektivitet og nedslidning af anlægget med dyre omkostninger til følge, og så er det altså ikke nok med en Aircondition Cleaner.

Det kan derfor være fornuftigt, at lade et anlæg servicere minimum hvert andet år. Et serviceeftersyn koster i gennemsnit ca. 1.000 kr, men hent gerne tilbud fra et par udbydere, da der sagtens kan være penge at spare.

Se også: Dommer slår fast: Porsche ikke ansvarlig for Paul Walkers død  

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere