Skoda vil jorde Peugeot: Så billigt kan du lease en Fabia Combi

Peugeot sidder tungt på leasing-markedet i Danmark, men nu introducerer Skoda et stærkt alternativ med plads til hele familien

Skoda Fabia Combi lægger sig prismæssigt mellem de to populære leasing-modeller fra Peugeot, 208 og 308. (Foto: PR)
Skoda Fabia Combi lægger sig prismæssigt mellem de to populære leasing-modeller fra Peugeot, 208 og 308. (Foto: PR)

Med en markedsandel på omkring 40 procent af leasing-markedet er der ingen, der kan følge med Peugeot. Skarpe priser på flere af mærkets modeller har sendt tusindvis af leasingbiler ud på de danske veje, men nu vil Skoda altså lege med.

Med en pris på 2.495 kr. pr. måned kan du nu blive godt kørende i en Skoda Fabia Combi med en 1,2-liters TSI-motor med 90 hk. Ambition-udstyrsniveauet i bilen dækker blandt andet over tonede ruder, sædevarme, fjernbetjent centrallås, fartpilot, bluetooth, aircondition, fire elruder og højdejusterbare forsæder.

Se også: Top 10 i Danmark: Her er de mest populære biler

Fabia har også standard frontassistent som en af de eneste biler i klassen for mindre familiebiler. Frontassistenten nedbremser bilen automatisk og forkorter bremselængden, hvis du ikke reagerer på en forankørende.

Neutral vurdering
Privatleasingaftalen er baseret på ”FDM-aftalen”, hvilket blandt andet betyder, at det er FDM, der kontrollerer den privatleasede bil ved aflevering for at få en neutral vurdering af eventuelle skader.

Førstegangsydelsen på Fabia Combi lyder på 9.995 kr., og med basisaftalen kan du køre 15.000 km pr. år. Der er dog mulighed for at tilkøbe både flere kilometer, mere udstyr og forsikring.

Se også: Kør på ferie i elbilen: Fransk opfindelse forlænger rækkevidden

Fabia Combi placerer sig størrelsesmæssigt lige over Peugeot 208, som ved privatleasing på sammenlignelige vilkår koster 2.195 pr. måned, men den er dog mindre end 308, som har en månedlig leasingpris på 2.995 kr.

Dermed placerer Skodas lille stationcar sig prismæssigt mellem de populære Peugeot-modeller, som begge har en førstegangsydelse på 4.995 kr.

Zenvo ST1 er udviklet og bygget på Sydsjælland, men salgsafdelingen ligger i Schweiz. (Foto: Zenvo/YouTube) Bilnyheder - 4. mar. 2016 - kl. 18:24 Se den danske superbil Zenvo indtage København

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere