Skru nummerpladen fast eller få en bøde på 1000 kr.

Om to måneders tid træder bestemmelsen om fastgørelse af nummerplade i kraft – læs her, hvad du skal gøre for at opfylde de nye krav

Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke får skruet nummerpladen fast inden 15. november. Du kan heldigvis selv ordne det på under ti minutter. (Foto: Colourbox)
Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke får skruet nummerpladen fast inden 15. november. Du kan heldigvis selv ordne det på under ti minutter. (Foto: Colourbox)

Minimum 1000 kroner i bøde. Det er den barske virkelighed, som glemsomme bilister risikerer at måtte sande, hvis de ikke har fået skruet nummerpladen fast inden den 15. november 2015. Her træder en ny bestemmelse om fastgørelse af nummerplader nemlig i kraft.

Se også: Bilgigant beklager skandalesag: Brugte snydeprogram til at narre kunder

Den skal gøre det sværere for tyve og ballademagere at løbe med et sæt nummerplader.

Der er ingen officielle tal for, hvor mange af de danske billister der har fastgjort nummerpladen, men en afstemning på FDMs hjemmeside har vist, at 22 procent af de adspurgte stadig mangler at fastgøre nummerpladen.

Sådan gør du
Hvis du er en af dem, der endnu ikke har fået sat nummerpladen tilstrækkeligt fast, er der ingen grund til stress, for du kan nemlig sagtens selv klare ærterne.

Kravet fra bekendtgørelsen lyder, at pladerne skal skrues fast med minimum to skruer eller bolte. Efterfølgende klikkes en lille hætte i nummerpladens farve over skruerne eller boltene.

Se også: Hævder bilgigant bruger snydeprogram: Risikerer bøde på 117 milliarder

Alt du skal bruge er: En boremaskine, en tusch og et skruesæt (skruer og hætter skal være i nummerpladens farve, altså typisk hvid eller sort).

Læs med nedenfor eller se FDMs videoguide her.

  • Start med at afmontere nummerpladen, og skru klikrammen af bilen. Læg nummerpladen oven på klikrammen, og mål hullerne op. Når du borer de to huller, skal du så vidt muligt undgå at bore i tallene og bogstaverne.
  • Skru klikrammen på bilen igen, og sæt nummerpladen tilbage i rammen. Skru skruerne/boltene i.
  • Når skruerne er fastgjorte, og nummerpladen sidder, som den skal, mangler du blot at klikke plastikhætterne, der skjuler skruen, på.
  • Alternativt kan du betale et værksted for at fastgøre nummerpladen mod betaling. Ved et FDM testcenter vil det koste dig 200-250 kroner, alt afhængig af om du er medlem af FDM eller ej, men mange værksteder tilbyder at hjælpe.

Kineserne er klar med en konkurrent til Teslas Model S allerede i 2017, som kan køre op til 150 kilometer længere på en ladning. (Foto: PR) Bilnyheder - 18. sep. 2015 - kl. 09:44 Kinesisk elbil skal slå Tesla på rækkevidde

SKAT har desuden samlet en liste over andre godkendte metoder til at fastgøre nummerpladen på deres hjemmeside.

Den nye bekendtgørelse gælder kun person- og varebiler.

181 kommentarer
Vis kommentarer