Spar penge: Så nemt skruer du selv nummerpladen fast

Fra den 15. november er det lovkrav, at skrue nummerpladerne fast. Med lidt håndelag kan du hurtigt gøre det selv og spare bøden på 1.000 kr.

Med en sikker hånd kan du sikre nummerpladerne med skruer og nye rammer på 20 minutter. Foto: Jens Overgaard
Med en sikker hånd kan du sikre nummerpladerne med skruer og nye rammer på 20 minutter. Foto: Jens Overgaard

- Det tager kun 20 minutter.

Sådan lyder de lokkende annoncer til gør-det-selv-folket, der ikke er så heldige at få tilbudt en gratis montering af tyverisikrede nummerpladerammer hos deres værksted, eller ikke vil betale de par hundrede kroner, monteringen ellers beløber sig til. Ifølge synsvirksomheden Applus manglede 750.000 danskere i starten af september at være klar til, når de nye regler om sikringen træder i kraft.

Se også: Gåden om James Deans forsvundne Porsche kan være løst

Fra den 15. november er bilejere i farezonen for at få en bøde på 1.000 kr., hvis nummerpladen ikke er skruet fast.

Den gruppe vil vi ikke være en del af og går løs på opgaven en søndag formiddag.

Hele sættet
Bevæbnet med skruetrækker, boremaskine samt et sæt med to nummerpladerammer, selvskærende skruer og farvede hætter købt i Silvan til en 50’er.

Det er billigt, men til gengæld er der ingen vejledning. Nu er det ikke verdens mest komplicerede opgave, men både synsvirksomheden Applus og FDM har faktisk fine instruktionsvideoer på deres hjemmeside, som lige ridser sagen op:

1. Skru den gamle nummerplade af.

2. Bor små huller i nummerpladen.

3. Montér nummerpladerammen på bilen og nummerpladen på rammen.

4. Voilá.

Det holder i virkeligheden og er ganske enkelt. Den eneste udfordring er at få boret hullerne pænt og præcist.

Toyota Mirai har allerede kørt sine første kilometer på de danske veje. Der kan maksimalt sidde fire personer i bilen, som er en 4-dørs sedan. (Foto: PR) Bilnyheder - 30. sep. 2015 - kl. 16:42 I Danmark nu: Elbilen du ikke skal lade op

Faktisk opdagede vi, at den forreste nummerplade i forvejen var skruet ind i plastik-kofangeren, Så der sparede vi lige lidt tid. Tjek det, før du køber det, så kan du måske nøjes med bare en ramme.

Nem afslutning
Ifølge Per V. Rasmussen, som er adm. direktør for Applus Bilsyn, har den øgede opmærksomhed på de nye regler, især efter sommerferien, gjort flere opmærksomme på at få det gjort.

- Vi oplever klart en stigende interesse, siger Per V. Rasmussen.

Det gælder om at være opmærksom, når du borer. Du må ikke bore i karosseriet. Foto: Jens Overgaard
Det gælder om at være opmærksom, når du borer. Du må ikke bore i karosseriet. Foto: Jens Overgaard
 

Folk får det her klaret, enten når de alligevel er til syn med bilen, ellers vælger de at få det ordnet i synshallens værksted. Per V. Rasmussen har dog indtryk af, at mange fejlagtigt tror, at de har orden i sagerne. Så derfor gælder det om at tjekke begge ender af bilen.

Her er Teslas grundlægger, Elon Musk, på vej ud af den nye Model X. (Foto: AP) Bilnyheder - 30. sep. 2015 - kl. 10:32 Endelig klar: Teslas nye Model X får intelligente døre

- Mange ser, at nummerpladerne er skruet fast foran, men overser, at der kun er en nummerpladeramme med løse kanter på den bagerste nummerplade. Så de tror, at tingene er i orden, siger Per V. Rasmussen.

Pas på hullerne
En montering med sikrede rammer koster her et par hundrede kroner, men et sæt rammer til selvmontering koster det halve. Tre fjerdedele af salget er dog til gør-det-selv-folket, som køber et rammesæt.

Selv om det er let at montere rammen selv, skal man være opmærksom på ikke at bore i bilens karosseri. Det kan give rustskader eller i værste fald koste rustgarantien. Rent praktisk betyder rammen nemlig, at du burde undgå at bore i bilen. Sikringen forhindrer ikke tyve i at stjæle nummerpladerne. Men den gør det mere besværligt. Hætterne skal også være så godt sat fast, det kræver værktøj at få dem af.

* * *

Har du tyverisikret nummerpladerne?

Vi spurgte en række bilejere, om de var klar på den nye lovgivning om tyverisikring af nummerplader, som træder i kraft den 15. november

Karina Gram. Foto: Jens Overgaard
Karina Gram. Foto: Jens Overgaard
 

- Nej. Men vi har snakket om det derhjemme og skal have det gjort, siger Karina Gram, der ikke selv har oplevet at få stjålet nummerplader.

Jan Andersen. Foto: Jens Overgaard
Jan Andersen. Foto: Jens Overgaard
 

- Ja. Jeg fik det gjort gratis, da min bil alligevel var til serviceeftersyn, siger Jan Andersen, som ikke selv har oplevet at få stjålet nummerplader.

Christian Frandsen. Foto: Jens Overgaard
Christian Frandsen. Foto: Jens Overgaard
 

- Jeg ved det ikke. Jeg har lige fået ny bil for to uger siden. Jeg har ikke fået det undersøgt, men regner med det, siger Christian Frandsen, som ikke selv har oplevet at få stjålet nummerplader.

102 kommentarer
Vis kommentarer