Traditionen tro har det europæiske sikkerhedssamarbejde Euro NCAP haft travlt op mod årsskiftet, hvor en lang række nye bilmodeller imponerer med flotte resultater.
Det oplyser FDM i en pressemeddelelse.
I årets næstsidste og sidste sikkerhedstests har i alt 29 nye biler været til sikkerhedseksamen, og de har klaret sig godt.
24 af bilerne har således scoret de maksimale fem stjerner, mens de resterende kørte hjem fra sikkerhedstesten med fire stjerner.
Fra årsskiftet skærper Euro NCAP endnu en gang kravene til, hvor sikre nye biler skal være, for at de kan få fem stjerner i sikkerhedstesten, og det er derfor, at så mange nye biler har været forbi Euro NCAP her inden årets udgang.
Dermed kan Euro NCAP lukke et usædvanligt travlt jubilæumsår, hvor i alt 67 biler er blevet testet eller gentestet. Af dem har de 52 fået fem stjerner, og 15 biler har fået fire stjerner. Ingen biler har fået under fire stjerner.
Hos bilejerorganisationen FDM glæder de sig over resultatet, som ifølge dem beviser, at sikkerheden i nye biler aldrig har været bedre.
- Resultaterne viser, at de testede biler alle har en fodgængersikkerhed, der er tilstrækkelig god til, at det udløser fem stjerner.
- For Renault Austral, Hyundai Ioniq 6 og Range Rover Sport går det dog kun lige akkurat i år. Var de blevet testet på den anden side af nytår, måtte de samlet have nøjes med fire Euro NCAP-stjerner, hvilket havde været en alvorlig streg i regningen.
- Så mon ikke de tre bilproducenter er lettede over, at de nåede testen i år, siger Søren W. Rasmussen, som er FDMs repræsentant i Euro NCAP, i pressemeddelelsen om resultatet af årets næstsidste test.
Tesla igen bedst
Sikkerhed er for mange danskere et springende punkt, når der skal købes ny bil, og den gode nyhed fra årets næstsidste sikkerheds-test er, at sikkerheden blandt de potentielle ’danskerbiler’ i feltet er tårnhøj.
Som det efterhånden er blevet kutyme, er det dog en bil fra Tesla, der skiller sig ud som testens samlet set sikreste bil.
Denne gang er det den kraftigt opdaterede udgave af Model S, der leverer varen.
- Tesla synes at være i en liga for sig, når det kommer til sikkerhed. Denne gang er det den opdaterede udgave af Model S, der scorer tårnhøjt i alle testens fire kategorier. Kun to af testens andre biler har en marginalt bedre kollisionssikkerhed.
- Dermed overgår Tesla Model S lillebroren Model Y som den bil, der har scoret det hidtil højeste resultat i en Euro NCAP-test, siger Søren W. Rasmussen.
Ved årets sidste test af nye biler var blandt andet VW ID. Buzz, der netop er blevet kåret som Årets Bil i Danmark 2023, og MG 4, som blev nummer to, til eksamen.
Begge biler klarer sig til fem Euro NCAP-stjerner, men for VW ID. Buzz er det kun lige akkurat. I kategorien ’fodgængersikkerhed’ bliver det nemlig kun lige netop til de 60 procent, som er kravet for at få fem stjerner.
- VW ID. Buzz er en spændende bil med en tårnhøj kollisionssikkerhed og meget velfungerende sikkerhedssystemer.
- Mindre imponerende er sikkerheden, når det kommer til bløde trafikanter, som bilens konstruktion er hård imod. Nødbremsen, som skal forhindre uheld mod fodgængere og cyklister, er også set bedre.
- Bilens grundkonstruktion kan man ikke gøre så meget ved, men VW burde have prioriteret en bedre nødbremse for bløde trafikanter, og det tager lidt af glansen af de fem stjerne, siger Søren W. Rasmussen.
- Der er også fuldt hus til MG 4. Bortset fra på fodgængersikkerheden scorer den ikke lige så højt som VW ID. Buzz, men sikkerheden er stadig til fem sikre stjerner, siger han videre.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Denne bilmodel måtte ’nøjes’
Selvom alle 29 nye bilmodeller ifølge Søren W. Rasmussen imponerer i testene, må der være en anelse skuffelse at spore hos Stellantis-koncernen, efter flere af koncernes bilmodeller måtte nøjes med fire stjerner.
Det gælder blandt andet luksusbilen DS 9.
- Fire Euro NCAP-stjerner anno 2022 er ikke noget dårligt resultat. Alligevel kan vi godt tillade os at være ærgerlige på forbrugernes vegne over resultatet for DS 9.
- Det samme gælder sikkerhedssystemerne, hvor nødbremsen er set bedre. Det kan undre, at et luksusmærke som DS ikke er i stand til at klare sig bedre, siger Søren W. Rasmussen.
Her er tre steder, du kan spare på værkstedsregningen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------