Tesla i voldsom dødsulykke: Her eksploderer batterierne

Det er usandsynligt, at bilens autopilot var slået til, da ulykken skete, mener bilfabrikanten

Det så voldsomt ud, da en amerikansk kvinde i Indianapolis forulykkede i sin Tesla Model S, og elbilen efterfølgende brød i brand.

Meterhøje flammer stod stadig op fra karosseriet, mens batterikomponenter eksploderede omkring ørerne på redningsfolkene, da de nåede frem.

- Vores brandfolk er blevet trænet i at håndtere hybrid- og el-biler. Det er noget, vi har gjort hele året, siger Indianapolis føderale politichef Kevin Jones til NBC's lokale tv-station.

Se også: Tesla bygger verdens største batteri

Den 27-årige fører og hendes 44-årige passager overlevede imidlertid ikke ulykken, og nu spekuleres der i, hvorvidt Teslaens semiautomatiske autopilot kan have haft indflydelse på det tragiske udfald.

Bilfabrikanten, der nu samarbejder med politiet om årsagen, mener, ifølge nyhedsbureauet AP, sat det er usandsynligt, at systemet var slået til, da ulykken skete, eftersom det automatisk ville have sænket farten til 56 km/t på det sted på det givne sted.

Se også: Ny voldsom ulykke: Tesla fortæret i flammehav

De materielle skader var så voldsomme, at de data, Teslaen normalt løbende sender, ikke kunne aflæses på firmaets servere. Og netop skadernes omfang sammenholdt med vidneudsagn sandsynliggør, at bilen har kørt væsentligt hurtigere end 56 km/t.

Vidner fortalte, at bilen først ramte et træ og dernæst en bygning, hvorefter den brød i brand.

112 - 1. jan. 2016 - kl. 21:39 Norsk Tesla bryder i brand under opladning

Her bryder en Tesla i brand under opladning i Norge. (Video: Hanna Otto Treldal)

120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere