Tesla lover svinebillig Model 4

Selvom Teslas model 3 endnu ikke har ramt vejene, lover virksomheden allerede nu, at deres næste mesterstykke vil være så billig, at Tesla for alvor bliver allemandseje

Model 3 på billedet her bliver med en forventet dansk pris på et stykke under en halv mio. kroner næppe allemandseje, men det kan den næste bil i rækken meget vel blive. (Foto: PR)
Model 3 på billedet her bliver med en forventet dansk pris på et stykke under en halv mio. kroner næppe allemandseje, men det kan den næste bil i rækken meget vel blive. (Foto: PR)

Da Tesla-stifter Elon Musk i sin tid annoncerede sin mission om lækre elbiler til alle, var det nok de færreste, som reelt troede på, at det var muligt.

Ganske vist er Tesla blevet en succes i både Danmark og udland med Model S, men prisen på den luksuriøse elbil kan ikke ligefrem betegnes som gennemsnitlig.

Se også: Trafikråd: Fartgrænser giver ingen mening

Derfor klappede vi alle sammen i hænderne, da Elon Musk annoncerede Model 3, lillebroren til Model S. Ikke mindst, fordi der kun stod ca. 230.000 kr. på prismærket på den elektriske lækkerbisken.

Og mens Tesla endnu er i gang med at bygge de mange forudbestilte Model 3'ere til det danske marked, så har den evige idémager Elon Musk allerede store planer for den næste flåde fra det populære bilmærke.

2018 bliver et vigtigt år
Under et interview for nyligt afslørede Elon Musk nemlig, at den næste bil i rækken – sandsynligvis kaldet Model 4 – vil være endnu billigere end den i forvejen uhørt billige Model 3, skriver bilsiden Autoxpress.

– Den næste generation af biler vil være endnu billigere. Model 3 er designet så omkring halvdelen af folk har råd til at købe den, men med en ny generation af mindre biler vil alle have muligheden for at eje en Tesla, sagde Elon Musk.

I Danmark kan man allerede nu forudbestille Model 3, der forventes at komme til at koste et stykke under en halv million kroner på grund af regeringens beslutning om gradvist at fjerne afgiftsfritagelsen for elbiler.

Se også: Sådan vil Mini halvere dine udgifter

Det er for mange danskere stadig rigtig mange penge for en bil, og det kan derfor måske betale sig at vente på Model 4, der altså ifølge Elon Musk vil være så billig, at stort set alle vil have råd til at eje den.

Da Tesla for øjeblikket har travlt med lanceringen af Model 3, må vi desværre nok vente til 2018, før Elon Musk og co. for alvor løfter sløret for det, der kan blive elbilens helt store gennembrud.

718 Cayman og 718 Cayman S kan bestilles nu. Modellen introduceres i løbet af efteråret i Danmark. (Foto: PR) Bilnyheder - 27. apr. 2016 - kl. 17:00 Tjek prisen: Ny Porsche klar til Danmark

126 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere