Tesla sprænger skalaen i forbrugertest

103 point scorer Tesla på en kvalitetsskala, der normalt kun går til 100 point. Det er det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports, som har testet elbilen

Det var en Tesla Model S P85D, som forbrugermagasinet Consumer Reports testede. Elbilen har nu gjort det nødvendigt at justere skalaen. (Foto: Tesla)
Det var en Tesla Model S P85D, som forbrugermagasinet Consumer Reports testede. Elbilen har nu gjort det nødvendigt at justere skalaen. (Foto: Tesla)

Da det amerikanske magasin/forbrugerorganisation Consumer Reports for nylig havde købt en Tesla model S for at teste den til bunds, gik den ene dørlås i stykker efter mindre end en måned, så døren i førersiden var permanent låst.

Men siden gik det kun den rigtige vej for Teslaen:

Testen endte med, at begestringen for bilen ingen ende ville tage - og den karakterskala, som Consumer Reports normalt benytter, blev sprængt.

Driving Skills - 1. sep. 2015 - kl. 21:49 Bliv bedre bag rattet

Topmodellen Tesla Model S P85D scorede nemlig 103 point på skalaen, hvor den absolutte topkarakter er 100.

Et par irritationsmomenter
Skal vi tage resultatet for gode varer? Tja, det er et amerikansk medie, der anmelder.

Men alt var da heller ikke fryd og gammen ifølge Consumer Reports: Materialerne, kabinen er bygget i, er ifølge bladet ikke så overdådige som i andre luksusbiler - det stemmer godt overens med vores erfaringer.

Se også: Tysk monster: Den vildeste Audi R8 nogensinde

Derudover kan det være noget kompliceret at planlægge sine køreture på trods af Teslas stadigt voksende netværk af ultrahurtige ladestationer - de såkaldte 'Superchargers'. Det er vi også enige i her på Ekstra Bladet.

Vores erfaring fortæller os nemlig, at de ikke alle sammen er skruet lige godt sammen. Soltage, der piber, dørbeklædninger, der falder af, og den slags småting. Og selvom vejgrebet er enormt, er det heller ikke den mest velkørende af de store luksusbiler - ud fra en sportslig betragtning.

Ændrer metoden
Uanset hvad: Efter langtidstesten måtte Consumer Reports lave om på sin metode til at vurdere og anmelde biler.

- Teslaen blæste alt af banen, som vi hidtil har testet,  siger Jake Fisher, som er ansvarlig for biltest hos Consumer Reports, til Automotive News.

Se også: Top Gear-stjerne får ny McLaren leveret

Teslaen var ikke bare den hurtigste bil, bladet nogensinde havde målt med en 0-100 km/t-tid på 3,5 sekunder, den præsterede også at køre, hvad der omregnet svarer til 37 km/l på sine laptop-batterier.

Og det er ikke første gang, at Tesla når til tops: For to år siden var Consumer Reports også på banen med rosende omtale af den oprindelige Tesla Model S, som fik en score på 99 ud af 100, hvilket var den højeste score, magasinet nogensinde havde uddelt.

Mercedes S 550 på andenpladsen
Den næsthøjeste score i kategorien stor luksusbil er hos Consumer Reports en Mercedes-Benz S 550, som scorede 96 point, da magasinet testede den.

Stensikkert er det, at Tesla har behov for rosende omtale i sin kamp for at tage markedsandele fra producenter af luksusbiler som BMW, Mercedes-Benz og Audi.

Senest har Audi løftet sløret for en direkte konkurrent til den californiske luksus-elbil.

Se også: Audi på vej med Tesla-konkurrent

Jo, jo, vi tjener penge
Samtidig skal Tesla slås for at overbevise verdenspressen om, at producenten faktisk tjener penge på sine biler, og at årsagen til store underskud er massive investeringer i eksempelvis ladestationer og produktionsudstyr.

Se også: Tesla får høvl i pressen

Kan den holde?
Til sidst er der naturligvis lige den med langtidsholdbarheden. Det er nemlig svært at vide, hvor godt en Tesla klarer sig på den lange bane, fordi bilen er relativt ny. Bilen er sprængfyldt med elektronik, hardware og software, elektriske dørhåndtag og den slags gimmicks, som i tilfælde af svigt betyder, at svigermor bliver lukket ude. Men det samme kan ramme en Mercedes S-klasse eller en Audi A8.

Sidst Consumer Reports måtte justere karakterskalaen var for ti år siden, da Porsche Boxer tvang bladet til at justere skalaen for sportsvogne.

18 kommentarer
Vis kommentarer