Tyven kan stjæle din bil på 15 sekunder: Se hvordan her

Ny teknologi gør det nemmere for tyve at stjæle en bil ubemærket. Se hvordan de gør, og hvad du som bilejer kan gøre for at sikre dig, herunder

Se hvor nemt det er at stjæle en nøglefri bil, og hvad du som bilejer kan gøre for at forhindre det, i indslaget her. (Video: FDM)

Med nøglefri teknologi kan bilejere i dag åbne og starte bilen med nøglen i lommen, og selvom det er nemt og bekvemt for bilejeren, er det blevet lige så nemt for biltyve at udnytte den nye teknologi. Med det rette udstyr kan bilen nemlig åbnes og startes uden nøgle eller ejer i nærheden, oplyser FDM i en pressemeddelelse.

- Der findes flere måder at bryde ind i disse biler på, men principperne bag systemet er de samme. Tyvene har to enheder, hvor den ene taler med bilen, mens den anden fisker koderne til at åbne bilen og starte motoren ud af den originale bilnøgle. Det eneste, det kræver, er, at tyvene er tæt på bil og nøgle, og at de har det rigtige udstyr. Derfra går det virkelig hurtigt. Jeg har set metoden demonstreret, hvor en bil bliver stjålet på 15 sekunder, siger Lone Otto, leder af FDMs tekniske afdeling.

Se hvor nemt og hurtigt en nøglefri bil kan stjæles i indslaget over artiklen.

Se også: Ny undersøgelse afslører: Sådan stjæler tyven din bil  

Bilejere står med bevisbyrden
Den nye metode, der kaldes 'fiskestangen', efterlader mange af de berørte bilejere i en svær situation, da de trods tyveri af bilen stadig ligger inde med nøglerne.

Dermed skal bilisten bevise at bilen er blevet stjålet, hvilket kan være yderst besværligt.

- Vi har set flere sager med stjålne biler, hvor bilejeren har de originale nøgler. Det er vores erfaring, at visse af forsikringsselskaberne er meget modvillige mod at erkende, at bilen er stjålet, selv når der foreligger konkrete beviser. Det har ofte krævet en retssag, før bilejerens retmæssige krav opfyldes, og det vil der være en stor risiko for, at det også kræves i sager som disse, hvor bilnøglen helt omgås, siger Per Alkestrup, leder af juridisk afdeling i FDM.

Endnu har der ikke været eksempler på biltyverier med 'fiskestangen' i Danmark, men i udlandet har flere af den slags tyverier fundet sted.

På nuværende tidspunkt kan bilproducenterne ikke levere nøglefri biler med styr på sikkerheden, men man kan som forbruger tage visse forholdsregler for at sikre sig mod tyveri.

Se hvordan du sikrer dig mod biltyveri med 'fiskestangsmetoden' i indslaget over artiklen.

Se også: Her er bilerne som biltyve elsker

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere