Uheldigt navn til ny Suzuki

Suzuki Baleno vender tilbage fra dødsriget som en ny og forhåbentlig bedre bil

Suzuki Baleno 2016? Tag til Frankfurt Motor Show i næste måned og se nærmere
Suzuki Baleno 2016? Tag til Frankfurt Motor Show i næste måned og se nærmere

Det var skidt, rigtig skidt. Det var faktisk så skidt med den lille mellemklassebil Suzuki Baleno at selv FDM kritiserede bilen for dens mangler. Og så er den gal! For at føje spot til skade hed den lille bil Esteem i store dele af verden - som kan oversættes til at være værdsat.

Baleno var dog heller ikke et salgsflop - den slags retfærdighed findes ikke i verden - den solgte nemlig ganske godt verden over. Og måske er det forklaringen på, at Suzuki, Japans tredjestørste bilproducent, genopliver Balenonavnet. På den store biludstilling i Frankfurt i næste måned stiller Suzuki op med en genoplivet version.

Ifølge flere medier har Suzuki bekræftet, at Baleno, der har fået tilnavnet ”Den store Swift”, vender tilbage.

Biler - 13. aug. 2015 - kl. 07:03 TV: Comeback til dansker-favorit  

Større end supermini
Den nye Baleno designes, så den bliver større end en mini, men mindre end en hatchback i familie-størrelse - med andre ord skal den ligge mellem VW Polo og VW Golf i størrelse.

Så du testen af den nye Audi R8 - en fantastisk bil med en fantastisk lyd - hør med:

Den kommende B-segment model blev første gang vist frem på årets biludstilling i Geneve som konceptmodellen iK2.

Den nye Suzuki Baleno kan ses på Frankfurt Motor Show i næste måned
Den nye Suzuki Baleno kan ses på Frankfurt Motor Show i næste måned
 

Balenoen bygges på den nye Suzuki-platform, som ventes at blive basis for flere nye modeller fra den japanske producent. Heriblandt en crossover, der skal konkurrere med Nissan Juke.

Inden nytårsaften 2017 ventes Suzuki at lancere seks nye modeller som for eksempel en ny 4x4 og en erstatning for den nuværende Swift, der fylder seks år i 2016.

Rammer skiven bedre
Meget tyder på, at Suzuki denne gang rammer skiven meget bedre end med den første Baleno, der blev bygget fra marts 1995 og frem til foråret 2002.


Dengang fandtes bilen som firedørs sedan, tredørs hatchback og femdørs stationcar med motorer fra 1,3 til 1,9 liter med 75 til 121 hk - herhjemme dog kun med op til 96 hk.

I foråret 1999 gennemgik Baleno et facelift, hvor den blev udstyret med såkaldt fiskeøje-forlygter i klart glas.

Kigger du ud i verden er Baleno er sammen med den mindre Swift en af Suzukis mest kendte bilmodeller- Et svagt punkt ved modellen var drivlinjen (gearkasse og drivaksler), som nemt gik i stykker, når bilen fik noget at leve af.

Baleno blev i slutningen af 2001 afløst af Suzuki Liana, som frem til 2007 fandtes som femdørs hatchback og firedørs sedan - den var dog ikke stort bedre end Baleno, for nu at tale pænt om Liana.

Boosterjet-motor
Ud over at blive mere praktisk og rummelig i indretningen får Belano en god dosis ny teknologi. for eksempel bliver det den første Suzuki, som bliver udstyret med firmaets nye 1,0 liters turboladede benzindrevne Boosterjet-motor med indsprøjtning. Motoren skulle både være mere økonomisk og have en bedre ydelse end de nuværende 1,2 liters motorer uden turbo, som sidder i Swift.

Yderligere detaljer må vente til næste måned, hvor den nye Baleno bliver vist frem på Frankfurt Motor Show. Salget ventes at begynde til sommeren 2016.

29 kommentarer
Vis kommentarer