Unik racer fundet i lade efter 40 år: Så meget er den værd i dag

Den sjældne Dodge Charger Daytona forventes at indbringe et mindre millionbeløb på en auktion i januar

Trods en stor motor og et dynamisk design fik Dodge Charger Daytona aldrig den store succes på racerbanerne. (Foto: PR)
Trods en stor motor og et dynamisk design fik Dodge Charger Daytona aldrig den store succes på racerbanerne. (Foto: PR)

Den ser ikke ud af meget efter knap et halv århundrede i en gammel lade, men ikke desto mindre er der store forventninger til prisen på den unikke racerbil, som er dukket op i Alabama, USA.

Vurderingsprisen lyder på mellem 150.000 og 180.000 dollars, hvilket svarer til mere end en million danske kroner. Årsagen til den høje pris er, at bilen kun er produceret i omkring 500 eksemplarer, hvoraf langt de færreste fortsat kører på vejene.

Selvom motoren kun har kørt omkring 33.000 km, skal der nok en dygtig mekaniker til at få liv i den sjældne Dodge Charger fra 1969. (Foto: PR)
Selvom motoren kun har kørt omkring 33.000 km, skal der nok en dygtig mekaniker til at få liv i den sjældne Dodge Charger fra 1969. (Foto: PR)
 

Bilen er en Dodge Charger i den særlige Daytona-udgave, som blev produceret i 1968-69. Som navnet antyder, var bilen tiltænkt en stor karriere på de amerikanske racerbaner, men på trods af det strømlinede design og den enorme vinge på bagenden lykkedes det ikke bilen at slå Ford i sidste ende, som vandt Nascar begge år.

Bilerne stod mast sammen i laden, hvor de ikke har set dagslys i mere end 30 år. (Foto: PR) Bilnyheder Unik samling: Sjældne veteranbiler fundet i lade på Sydsjælland

Racerbil til konen
Ladefundet er udstyret med den originale Dodge 440 Magnum V8-motor, og hvis man tror tælleren i bilen, har den unikke racerbil kun tilbagelagt omkring 33.000 kilometer, før den blev gemt og glemt i midten af 1970'erne.

Ifølge auktionshuset Mecum, som står for at sælge bilen, blev den oprindeligt købt af en lokal dommer i Alabama, som gav den til sin kone. Hun kørte de få kilometer i bilen indtil 1974, hvor bilen blev solgt videre, men heller ikke den nye ejer havde tilsyneladende tænkt sig at køre jorden rundt i den, for den endte kort efter i den lade, hvor den først for nylig er fundet igen.

Janis Joplins gamle Porsche 356 kommer snart på auktion. Den særprægede lakering blev oprindeligt udført af roadie Dave Richards. (Foto: RM Sotheby's) Bilnyheder Syret sangers psykedeliske Porsche til salg

I sin oprindelig stand ser Daytona-modellen noget kønnere ud. (Foto: PR)
I sin oprindelig stand ser Daytona-modellen noget kønnere ud. (Foto: PR)
 

Til januar sælges bilen på auktion i Walworth, Wisconsin, hvor man altså forventer at sælge den gamle Nascar-racer for mere end 1.000.000 kroner.

Astra bliver den første Opel-model, hvor du kan få oplyst nye forbrugstal, der bygger på en mere realistisk kørecyklus for måling af brændstofforbruget end den lovpligtige EU-norm. (Foto: PR) Bilnyheder Nu vil Opel oplyse realistiske forbrugstal

1 af 3 Interiøret i den gamle bil har bestemt set bedre dage. (Foto: PR)
2 af 3 Vingen på den gamle Daytona-racer kan gøre enhver Subaru Impreza-ejer misundelig. (Foto: PR)
3 af 3 Trods en stor motor og et dynamisk design fik Dodge Charger Daytona aldrig den store succes på racerbanerne. (Foto: PR)
106 kommentarer
Vis kommentarer