U.S. Army skifter køretøj: Rammer 160 km/t i terræn

Den amerikanske hærs ikoniske Humvee erstattes nu af et både stærkere og mere sikkert køretøj

I lange tider har  HMMWV's – eller Humvees' – været symbolet på styrken i det amerikanske militær. Den legendariske bil har fragtet tusindvis af U.S.-soldater til og fra kamp, siden den blev produceret for første gang i 1985, og bilen er efterhånden blevet et kulturelt ikon.

Se også: Volvo XC90 får topscore i sikkerhedstest

I løbet af sine 30 år har Humvee'en også vakt stor interesse hos privatbilisterne. Det resulterede i den civile udgave i 1992, Hummeren, der, trods et stort benzinforbrug og en lidt uhandy facon – især når den skulle parkeres – var populær hos velhavende amerikanere. Bl.a. har Arnold Schwarzenegger haft en forkærlighed for den maskuline vogn.

Humvee'en som den ser ud hos det amerikanske militær. (Foto: PR)
Humvee'en som den ser ud hos det amerikanske militær. (Foto: PR)

Det er ikke nemt at finde en erstatning for et sådant køretøj.

Let og sikkert
Men behovet for et mere sikkert og lettere militærkøretøj har dog gjort det nødvendigt at lade Humvee'en udskifte. Derfor har det amerikanske militær, Army and Marine, været på jagt efter en bedre bil til deres missioner rundt om i verden, og nu er erstatningen fundet.

Se også: Ballademagere sætter ild til olie-sheiks luksusbiler

I hvert fald har de nu indgået en kontrakt med Oshkosh, som gælder frem til 2024.

Oshkosh vandt udbuddet med deres L-ATV model, som både er større og lettere at manøvrere end Humvee'en. Den kan kører gennem ujævnt terræn med en hastighed på mere end 160 km/t, og den er let nok til, at den kan transporteres med helikopter.

Den amerikanske hærs nye køretøj fra Oshkosh er lettere og mere sikkert end Humvee'en. (Foto: PR)
Den amerikanske hærs nye køretøj fra Oshkosh er lettere og mere sikkert end Humvee'en. (Foto: PR)
 

Det nye køretøj har gennemgået en række tests og vil i første omgang blive produceret i 17.000 eksemplarer. Det er hensigten, at de første amerikanske militærenheder skal køre i L-ATV modeller i 2018, mens alle enheder gerne skulle være forsynet med de nye biler inden 2040.

1 af 3 (Foto: PR)
2 af 3 (Foto: PR)
3 af 3 Den amerikanske hær har overvejet køretøjer fra flere mærker, men det bliver denne Oshkosh Defense L-ATV, der skal beskytte tropperne. (Foto: PR)
33 kommentarer
Vis kommentarer