Vanvittig kinesisk elbil suger al kraft ud af Tesla

Kinesisk tech-gigant viser konceptbil, der overgår Tesla S på alle planer

Designet ser attraktivt ud på den nye Tesla-konkurrent fra LeEco, som er et kinesisk tech-firma. Bilen hedder LeSEE. (Foto: Christian Schacht)
Designet ser attraktivt ud på den nye Tesla-konkurrent fra LeEco, som er et kinesisk tech-firma. Bilen hedder LeSEE. (Foto: Christian Schacht)

Mens man i bilverdenen diskuterer, om amerikanske tech-giganter som Apple og Google rent faktisk er ved at udvikle egne biler, er en kinesisk rival allerede fremme med planer og en konkret model for fremtidens elbil.

Et kinesisk hightech-firma går nu i offensiven med en ny elbil, LeSEE, der vil overgå Teslas model S på alle planer.

Den lave og brede sedan er blevet præsenteret på den store biludstilling i Beijing og er proppet med gadgets som sæder, der automatisk smyger sig om fører og passager, 'knight rider'-agtig stemmestyring, programmer til autonom kørsel og et rat, der selv folder sig ind mod instrumentbordet, når bilen kører af sig selv.

Se også: Så vildt er kinesisk bilshow  

En kørende smartphone
Bilen, der lige nu er et koncept, er udviklet til at være en kørende smartphone. Firmaet bag håber, at den vil kunne indgå i en flåde af selvkørende taxier.

Man vil i første omgang satse på det kinesiske marked, som er enormt og plaget af lange køer. Og LeSEE har fået blod på tanden, efter at de kinesiske myndigheder har givet økonomiske incitamenter til at få flere elbiler på vejene, bl.a. fordi man har enorme problemer med forurening.

Indendøre er der bl.a. et rat, der selv folder sig sammen, hvis man aktiverer programmet for autonom kørsel. (Foto: Christian Schacht)
Indendøre er der bl.a. et rat, der selv folder sig sammen, hvis man aktiverer programmet for autonom kørsel. (Foto: Christian Schacht)

I Beijing blev LeSEE, der er en forkortelse af Le Super Electric Ecosystem, præsenteret af LeEcos grundlægger, Jia Yueting, som via stemmestyring på en telefon fik vognen til at køre ud af en container og op på scenen.

Bilen har en teoretisk topfart på 200 km/t., og folkene bag den siger, at hele fronten er opbygget som en skærm, der kan vise data om bilen. Der er ingen naturlige sidespejle; den del af overblikket sørger små kameraer for.

En kraftig elmotor sørger for præstationer, der ikke vil stå tilbage for Tesla, lover firmaet. (Foto: Christian Schacht)
En kraftig elmotor sørger for præstationer, der ikke vil stå tilbage for Tesla, lover firmaet. (Foto: Christian Schacht)

Underholdning ombord
LeEco er kendt for at være Kinas svar på Netflix og har tænkt sig at bygge hele bilen op omkring underholdning .

Der er fire døre, hvor de to bageste er af typen, som åbner bagud, og et tag, der er bygget af glas – og det hele er konstrueret, så det fremstår som ét samlet stykke.

Se også: Nu opgraderer Tesla hardwaren  

Man har ikke meldt ud, hvornår bilen kommer i produktion, eller hvad den kommer til at koste.

En decideret pris kan også blive teoretisk, for grundlæggeren, Jia Yueting, drømmer om at kunne tilbyde bilen gratis, hvis man abonnerer på en række af de mange features, som bliver en mulighed i bilen, altså i stil med de betalingsmodeller, som længe har hersket på mobiltelefonmarkedet.

LeSEE er med i gruppen af investorer bag det nye amerikanske bileventyr Faraday Future, som præsenterede sin fremtidsvision i Las Vegas i januar.

For nylig har man også annonceret samarbejde med Aston Martin, der har været med i udviklingen af konceptbilen og selv er i færd med at færdigudvikle en RapidE-elbil.

59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere