Vanvittig Volvo-video: Se 4-årig pige torturere lastbil

Hvis du har dårlige nerver og tendens til neglebidning, skal du nok passe på med at se denne video, hvor 4-årige Sophie og en lastbil på 18 ton får frie tøjler

Det gør næsten ondt at se, hvordan den 4-årige pige mishandler den stakkels lastbil. (Video: PR)

Volvo Trucks forsøger endnu engang at skubbe grænserne for, hvad der er menneskeligt muligt – eller i hvert fald muligt med en lastvogn. I en ny video tester fire år gamle Sophie en 18 ton tung Volvo-lastbil på en byggeplads ved hjælp af en simpel fjernbetjening.

Tonser ind i betonvæg
Allerede fra begyndelsen gør det ondt at se, hvor respektløst den lille Sophie behandler den stakkels lastbil. Den første øvelse går nemlig ud på at undvige en stor trækasse, der svinger på tværs af den markerede vej på byggepladsen. Men det er ikke nødvendigvis Sophies mission.

De første officielle billeder af Volvo S90 er netop offentliggjort. Lighederne mellem den nye sedan og SUV'en XC90 er til at få øje på. (Foto: PR) Bilnyheder Nu er sløret løftet: Her er Volvos nye flagskib

Med et tryk på fjernbetjeningen sætter lastbilen i gang, og kort efter bliver førerhuset naturligvis torpederet af den store trækasse til Sophies store begejstring. Og da de voksne tilskuere ikke reagerer med den forventede bebrejdelse, giver den lille pige for alvor gas.

De efterfølgende minutter er ren tortur at se på, hvis man sætter sig i lastbilens sted. Den stakkels Volvo brager blandt andet gennem en tyk murstensmur og bliver sendt op ad en stejl bakke, hvor den ender med at tilte og rulle 360 grader rundt, før den lander for enden af bakken.

Volvos virale videoer
Formålet med videoen er naturligvis at vise, hvor robust den nye Volvo FMX er, hvilket Volvo altså denne gang har gjort ved at overlade styringen til en lille pige.

Mange danskere er ikke blege for at køre bil dagen derpå, selvom promillen måske er for høj. (Arkivfoto: René Schütze) Bilnyheder Farlig fælde: Derfor risikerer hver sjette bilist spritkørsel

Men det er ikke første gang, Volvo Trucks har brugt en usædvanlig chauffør til at vise, hvad lastvognene kan præstere. I Youtube-hittet ”The Hamster Stunt” fra 2014 var det en hamster, der kørte en Volvo-lastbil. Denne film præsenterede lastvognens dynamiske styring, der er så let at betjene, at selv en tung lastvogn kan styres blot med fingerspidserne på rattet.

I 2014 kunne man ligeledes opleve Jean Claude van Damme i en viral succes, da han i filmen ”The Epic Split” udførte et usædvanligt stunt ved at gå i split på sidespejlene af to bakkende lastbiler. Her var fokus naturligvis på bilernes stabilitet.

Formel E har netop taget hul på en ny sæson, hvor de lydløse racerbiler gæster nogle af verdens største byer - eksempelvis Buenos Aires - og kører løb. Men allerede næste år kan vi også opleve robotter bag rattet. (Foto: Rodrigo Abd, AP) Bilnyheder Nu skal robotter kæmpe i rigtige racerbiler

30 kommentarer
Vis kommentarer