Vanvittigt fund: Billig skrotbunke skal nu sælges for 50 mio. kr.

Da en legendarisk bil dukkede op på online-markedspladsen Craigslist, fik den ikke meget opmærksomhed - nu skal den istandsættes og sælges for et absurd millionbeløb

Det ligner umiddelbart en rusten skrotbunke, som de færreste ville give mere end et par tusinde kroner for. I virkeligheden er det dog en af de mest efterspurgte Corvette-biler, der nogensinde er bygget. (Foto: Jerry Garrett/Fox News)
Det ligner umiddelbart en rusten skrotbunke, som de færreste ville give mere end et par tusinde kroner for. I virkeligheden er det dog en af de mest efterspurgte Corvette-biler, der nogensinde er bygget. (Foto: Jerry Garrett/Fox News)

Det kan være store penge at tjene, hvis du har øje for klassikere og antikviteter på hjemmesider som Den Blå Avis.

Faktisk kan du på en og samme dag gå fra at have et par tusinde kroner til at have flere millioner, hvis du er så heldig at falde over det helt rigtige fund.

Se også: Bank til Tesla: Fransk mastodont sikrer lynhurtig ladetid  

Og netop sådan et fund var at finde på den amerikanske online markedsplads Craigslist for et stykke tid siden. En meget særlig bil var nemlig til salg på hjemmesiden for sølle 700 dollars (svarende til cirka 4.600 kr.), skriver Fox News.

I beskrivelsen stod:

– Serial #X53L i dokumenteret 1953 Corvette karosseri. Vi tror, det er en 1953 Pontiac prototype. Information, som vi har fået i dag, indikerer, at Zagato designede bilen og Pinnafarina konstruerede kroppen for GM (General Motors, red.) sidst i 1952.

Med Pinnafarina mente sælgeren formentlig den italienske bildesigner Pininfarina.

Stavefejlene i opslaget vidner om, at sælgeren af den legendariske bil nok ikke var helt klar over, hvilken lækkerbisken det egentlig var, han sad inde med.

Millioner værd
I virkeligheden var bilen en Corvette Cunningham fra 1960, og dem er der kun bygget tre af nogensinde. Alle tre har deltaget i Le Mans med Briggs Cunningham ved rattet, men kun nummer tre har vundet løbet i sin klasse.

De tre Corvette Cunningham (i midten) var meget populære på racerbanen på grund af deres øredøvende V8 motorer. (Foto: GM Motors/PR)
De tre Corvette Cunningham (i midten) var meget populære på racerbanen på grund af deres øredøvende V8 motorer. (Foto: GM Motors/PR)

Efter bilernes flotte præstation i Le Mans troede mange, at de skulle på museum. Men de blev i stedet bygget en smule om, så de var lovlige på gaderne. Herefter blev de solgt gennem en bilhandler og forsvandt de næste mange år.

Efterfølgende dukkede både nummer to og tre op i forskellige dele af USA. Men det er altså først for nyligt, at nummer ét er dukket op.

Se også: Nærig premierminister: Se Camerons fesne bilkøb til konen  

Da det blev kendt, at den rustne skrotbunke på Craigslist rent faktisk var den sidste Corvette Cunningham, udbrød et længere juridisk slagsmål om ejerskabet af bilen.

Det slagsmål er nu afsluttet, og ejeren af bilen er bilforhandleren Gino Burelli fra Indiana i USA. Han har efter sigende planer om at istandsætte bilen – noget der vil koste i omegnen af 3,5 millioner kroner.

Til gengæld kan han forvente at sælge den igen for estimeret 50 millioner kroner, hvis ikke mere. 

Det kan man vist kalde for noget af et fund!

Se også: Politiet har fået nok: Kan du heller ikke basale færdselsregler?  

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere