Vild auktion: Køb Simon Spies' gamle mercedes

Ekstra Bladet har samlet fire fede fund på den kommende auktion i Aarhus i forbindelse med Classic Race Aarhus – se blandt andet nærmere på Simon Spies’ gamle Mercedes

Simon Spies var kendt for at give sine biler (og damer) kælenavne. En af dem – Lille Frede – er at finde på den århusianske auktion, og den forventes at indbringe omkring en million kroner. (Foto: Silverstone Auctions)

Hvis du har øjne for biler i alle aldre og former, skal du sætte kryds i kalenderen i dagene mellem den 27. og 29. maj.

Her løber racefestivalen Classic Race Aarhus nemlig af stablen, og der vil være nok at savle over.

Udover adskillige former for underholdning og aktiviteter i løbet af festivalen, arrangerer Lauritz.com og Silverstone Auctions nemlig også en af årets største danske auktioner med både klassiske og moderne storhittere.

Se også: Tidligere Top Gear-trio navngiver nyt tv-program  

Ekstra Bladet har kigget nærmere på auktionslisten og samlet fire af de fedeste fund i forbindelse med den selvproklamerede 'bedste racerfestival i Nordeuropa'.

1. Simon Spies’ ’Lille Frede’
Hele Danmarks charterkonge, Simon Spies, var berygtet for sin hang til kvinder.

Men verdensmanden havde også en stor kærlighed for biler og i særdeleshed Mercedes. Han havde to – ’Store Frede’ – en klassisk Mercedes Pullman og ’Lille Frede’ – en 1964 Mercedes 600.

Simon Spies kørte efter sigende mest i sin Pullman, men ’Lille Frede’ kørte altid bagved i tilfælde af, at charterkongen fik lyst til at skifte bil. (Foto: Silverstone Auctions)
Simon Spies kørte efter sigende mest i sin Pullman, men ’Lille Frede’ kørte altid bagved i tilfælde af, at charterkongen fik lyst til at skifte bil. (Foto: Silverstone Auctions)

Sidstnævnte vil være at finde på auktionen, og køberen vil endda også få en række ikoniske Spies-flag med i købet.

Vurdering: 900.000 kr. – 1,05 mio. kr.

2. 1919 Hamlet Motorcykel
Tilbage i 1904 producerede danske Hamlet Motorcycles deres første motorcykel.

Hamlet producerede ekstremt få eksemplarer af den 97-årige motorcykel. (Foto: Silverstone Auctions)
Hamlet producerede ekstremt få eksemplarer af den 97-årige motorcykel. (Foto: Silverstone Auctions)

Og der skal bogstaveligt talt lægges tryk på 'cykel'. Motorcyklen er nemlig et styrket cykelstel med en monteret Fafnir, Moto Reve eller Motosacoche-motor. Charmerende er den, og motorcyklen et must-have for en hvilken som helst samler.

Vurdering: 125.000 kr. – 150.000 kr.

3. 1980 Ferrari 308 GTS
Der er ikke meget, der slår en klassisk rød Ferrari, og der er naturligvis flere af de italienske luksusbiler at finde på auktionslisten.

Vi kunne ikke stå for denne ikoniske 308 GTS fra 1980, der i dag er en af de mest populære Ferrari-samleobjekter.

Den klassiske røde djævel har en topfart på omkring 260 km/t og klarer 0-100 km/t på 6,5 sekunder. (Foto: Silverstone Auctions)
Den klassiske røde djævel har en topfart på omkring 260 km/t og klarer 0-100 km/t på 6,5 sekunder. (Foto: Silverstone Auctions)

Bilen var senest i hænderne på en canadisk samler, der har passet og plejet den indtil 2015, hvor den blev solgt til en europæisk samler.

Vurdering: 560.000 kr. – 635.000 kr.

4. 2002 Lamborghini Murcielago LP620
Man kan ikke sige racerfestival uden også at sige Lamborghini.  Siden 1963 har den italienske bilproducent leveret nogle af verdens hurtigste og mest ikoniske sportsvogne – ikke mindst denne Murcielago LP620 fra 2002.

Bilen er en af blot få Muecielago'er med manuelt gear, og den har kun kørt 19.675 km. (Foto: Silverstone Auctions)
Bilen er en af blot få Muecielago'er med manuelt gear, og den har kun kørt 19.675 km. (Foto: Silverstone Auctions)

Monsteret er udstyret med en massiv V12 motor, der kan sende bilen fra 0-100 km/t på blot 3,8 sekunder. Det gør den til en af de absolut hurtigste biler på den århusianske auktion.

Vurdering: 970.000 kr. – 1,08 mio. kr.

Se også: Tør du? Bliv klar til bilkøb med et klik  

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere