Annonce:
Annonce:

Vild med peugeot

Æstestik: Danser Silas Holst har altid elsket gamle firkantede bilmodeller, og så fortryder han stadig, at han skilte sig af med sin allerførste bil

Silas Holst tilbringer rigtig meget tid på de danske veje. Arkivfoto: Henning Hjorth
Silas Holst tilbringer rigtig meget tid på de danske veje. Arkivfoto: Henning Hjorth
Annonce:
Følg Biler

- Interesserer du dig for biler?

- Ja, meget. Det har jeg altid gjort, især for de gamle modeller. De kunne bare noget med designet og æstetikken før i tiden, som nye biler slet ikke kan, desværre. Dog er det ikke sådan, at jeg kan rode med det, der er under kølerhjelmen, men jeg sætter stor pris på æstetikken.

- Gik du også op i biler som barn?

- Det gjorde jeg. Til hver fødselsdag og juleaften ønskede jeg mig de små modelbiler, mange børn samlede på. Men mine fik ikke lov til at være udstillede. Jeg skruede plastikpladen af og legede med dem, og så glædede jeg mig virkelig til den dag, jeg var gammel nok til at tage kørekort.

Silas Holst

  • 39 år

  • Skuespiller, sanger, forfatter og danser

  • Har vundet ’Vild med dans’ tre gange, senest i 2019, og fik en flot andenplads i sidste sæson, ligesom han også vandt med sin deltager i ’Danmarks vildeste danser’ i 2020

  • Har også spillet med i en række musicals

Den 3. december er der premiere på ’The Boyfriend Tour,’ der tager på Danmarksturné, og den 25. udgiver han bogen ’NOK’.

- Hvornår fik du så kørekortet?

Annonce:

- Det gjorde jeg faktisk først ret sent. Jeg var vist 23 år gammel, da jeg tog det, og det lod kun vente på sig, fordi jeg enten ikke havde tiden eller pengene til det. Men så skulle det også være, for jeg havde faktisk købt en bil, der ventede på mig, og så blev jeg jo nødt til det.

- Hvilken bil var det?

- En gammel Peugeot fra 1980’erne, og den var hvid med en krokodille på, præcis som Lacoste-tøjmærket. Det var en fantastisk bil, selvom den havde mange mangler, som jeg købte af en brugtvognsforhandler ude i Rødovre for 7000 kroner kontant.

- Blandt andet havde den choker, kun fire af gearene virkede, og den ene dør virkede ikke, så man skulle kravle ind bagfra, men jeg elskede den meget højt.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

- Hvad gav det dig at få bil?

- Det var jo den absolutte frihedsfølelse, og jeg kørte hellere end gerne mine venner rundt til alt. Jeg havde jo lige fået både kortet og bilen, så jeg følte mig 8 meter høj, når jeg kom kørende i min egen bil.

- Hvad blev der af den?

Annonce:

- Det er lidt en fjollet historie, og jeg ærgrer mig faktisk den dag i dag stadig gul og grøn over min beslutning, og kigger også stadig efter biler på gaden, der ligner den.

- Jeg skulle en tur til Jylland, og så på vej over Fyn blev jeg irriteret over, at den ikke havde automatgear, så da jeg så en tilsvarende, men nyere Peugeot stå langs landevejen med et til salgskilt, slog jeg til, og vi endte med at bytte lige over, og så kørte jeg videre i min nye bil. Den handel fortrød jeg, allerede inden jeg nåede til Jylland.

- Hvor langt kører du om året?

- Jeg har mange foredrag i løbet af året i Jylland og på Fyn, så det er et sted mellem 30.000 og 40.000 kilometer om året.

- Kan du lide at køre bil?

- Jeg elsker det faktisk. Det er mit helle, hvor jeg slapper helt af og zoner ud og ikke skal koncentrere mig om andet end at køre bil. Det er mit rullende kontor, og jeg befinder mig rigtig godt der.

- Hvad har du ellers altid med i bilen?

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

- En god kop kaffe i min gode kørekop.

- Hvor mange biler har du haft siden?

Annonce:

- 14-15 stykker. Jeg skifter, når jeg får lyst til at prøve et nyt mærke eller model. Jeg har dog en forkærlighed for Peugeot, og af en eller anden grund også for firkantede biler. De er i mine øjne virkelig flotte.

- Hvad kører du i lige nu?

- Lige nu har jeg to biler. En Volkswagen Golf 1’er Cabriolet, som jeg dog kun kører i om sommeren, når vejret er til det, ellers holder den i garagen. Den er brun og virkelig 1980’er, og jeg elsker den.

- Den anden er en BMW 320 stationcar, som jeg bruger til hverdag. Det er en lækker nok bil, og så er den praktisk, når man har to børn. Nu har jeg haft den i tre år, så det kan godt være, at den snart skal skiftes ud.

Arkivfoto: Getty Images
Arkivfoto: Getty Images
 

- Er du pylret omkring din bil?

- Overhovedet ikke. Den roder og kan være kaotisk.


Er din bil blevet småsyg og trænger til en opstramning, er her tre måder at skære i værkstedsregningen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: